FAST-MRI: AI-optimeret MR-scanning til akut slagtilfælde
Ved akut slagtilfælde skal patienten MR-scannes så hurtigt som muligt for at kunne få den rette behandling. Her er hvert minut livsnødvendigt, og derfor er det oplagt at undersøge, om man kan effektivisere scanningsforløbet ved hjælp af kunstig intelligens (AI).
PROJEKTPERIODE
Start: December 2020
Slut: December 2024
MÅL
Dette ph.d.-projekt skal teste det danskudviklede Apollo, som er det eneste kendte AI-system, der kan hjælpe med at billedaflæse og tage beslutninger ved magnetisk resonansscanning (MR) af hjernen. Der opstår herved et nyt arbejdsflow, som projektet vil undersøge potentialerne i. Desuden evalueres AI-systemets nøjagtighed og hurtighed til at diagnosticere patienter med slagtilfælde.
Projektet vil systematisk indsamle viden fra videnskabelige artikler om andre tilgængelige AI-systemer til hjerne-MR-scan af patienter med slagtilfælde. Derefter valideres Apollo-systemets nøjagtighed via et retrospektivt klinisk kohortestudie. Til sidst vil projektet vurdere potentielle fordele ved det nye arbejdsflow.
PARTNERE
Projektet er et ph.d.-projekt af Jonas Asgaard Bojsen og udføres i samarbejde med Center for Klinisk Kunstig Intelligens (CAI-X).
Partnere inkluderer Cerebriu, SDU og Radiologisk Afdeling på OUH.
Jonas Asgaard Bojsen
Læge, ph.d.-studerende
Odense Universitetshospital, Radiologisk Afdeling
(+45) 6541 2155 jonas.asgaard.bojsen@rsyd.dk
Benjamin Schnack Rasmussen
Lektor, læge, klinisk forskningsleder ved CAI-X
Odense Universitetshospital, Radiologisk Afdeling og Centre for Clinical AI (CAI-X)
2434 1749 benjamin.rasmussen@rsyd.dk CAI-X