Skip til primært indhold

Økonomisk analyse af TELEGRAFT

Man har indopereret kunstige blodkar i mere end 50 år, når patienter ikke selv har haft brugbare vener, fx på grund af åreknuder. Hidtil er der gjort små fremskridt inden for området for at forhindre de hyppigste og mest alvorlige komplikationer med kunstige blodkar, såsom arvæv i sting, langsom blodgennemstrømning, som ofte får venerne til at stivne, samt problemer med infektion omkring blodåren, som kan opstå selv år efter de kunstige blodkar er indsat.

PROJEKTPERIODE

Start: 2022
Slut: medio 2025

Problemerne er særligt markante, når de kunstige blodkar bruges til dialyse, hvor op til 70 procent af blodkarrene lukker eller bliver inficeret inden for et år.

MÅL

TELEGRAFT (Telemonitoring of home dialysis utilising a smart biomimetic arteriovenous graft) vil udvikle en kunstig, innovativ blodåre, designet til at minimere risikoen for lukning og infektion, og således væsentligt reducere komplikationerne.

Traditionelt bliver komplikationer ofte først opdaget, når de er blevet kritiske, men TELEGRAFT's innovative natur vil sammen med et smart telemonitoreringssystem øge mulighederne for tidlig intervention. Denne nye tilgang har potentiale til at reducere både patienternes lidelse og omkostningerne ved sundhedsvæsenet.

Den kunstige blodåre kan gøre dialyse mere sikkert og hurtigere, og hvis projektet lykkes med udvikling af åren, vil dialysepatienter på længere sigt kunne gøre brug af hjemmedialyse og dermed spare tid på at rejse frem og tilbage til hospitalet 2-3 gange om ugen. Teknologien vil også nemt og hurtigt kunne bruges til blandt andet bypassoperationer.

Når TELEGRAFT er færdigudviklet og har gennemgået dyreforsøg, vil det blive testet i et internationalt studie med deltagere fra Danmark, Sverige, Litauen, Tyskland og Spanien.

PARTNERE

Projektet administreres og koordineres af Syddansk Universitet (SDU).

Derudover er Region Syddanmark, Region Stockholm, Verigraft, Biomodics, Leibniz Institute of Photonic Technology, Vilnius University Hospital, BMD Software, Technischen Universität München, Servicio Vasco de Salud Osakidetza og University of Birmingham samarbejdspartnere på projektet.

CIMT vil stå for en økonomisk analyse af projektet.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet finansieres af den britiske regering, OUH og SDU. Dertil har projektet fået bevilliget 40 millioner kr. af EU's finansieringsprogram Horizon Europe.

Lasse Lybecker Scheel-Hincke

MTV-konsulent

Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


6541 7900
Kristian Kidholm

Kristian Kidholm

Forskningsleder, professor

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


3058 6477
APPFWU01V