Skip til primært indhold

OUH LINKS – Strategisk innovation i sundhedsvæsenet

Ny bog om innovation på et af Danmarks største hospitaler – nemlig Odense Universitetshospital (OUH).

OUH har længe udmærket sig på innovationsområdet ved at have en meget strategisk tilgang til innovation og hele tiden have for øje, hvor samfundet, teknologien, sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne bevæger sig hen i fremtiden.

I bogen kan du læse kapitler af et lille udpluk af de mange dygtige innovatører fra forskellige afdelinger på hospitalet, samt lægelig direktør Peder Jest, innovationschef og daglig leder af CIMT Tessa Lind Gjødesen og innovationsprofessor og forskningsleder i CIMT Kristian Kidholm.

OUH’s strategiske tilgang til innovation får i bogen følgeskab af ideer og erfaringer fra andre centrale personer inden for sundhedsinnovation i Danmark. Det drejer sig bl.a. om regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose, Pia Gjellerup fra Center for Offentlig Innovation (COI), Christian Bason og Sara Gry Striegler fra Dansk Design Center og Ulrik Schønnemann fra MedWare, som står bag appen Mit Sygehus.

OUH LINKS er en overskuelig og anvendelig bog om innovation i sundhedsvæsenet; hvorfor, hvordan, de gode eksempler og det, der er svært.

Læs en onlineversion af bogen her, eller skriv til ouh.klu.innovation@rsyd.dk, hvis du gerne vil have et fysisk eksemplar.

APPFWU01V