Skip til primært indhold

WHINN 2022

Sæt kryds i kalenderen den 10.-11. november, for der afholdes WHINN for 8. gang i Odense.

CIMT deltager i år med oplægget ”Borgerskabte data og deres rolle i fremtidens sundhedsvæsen”, hvor du kan høre om, hvordan fremtiden ser ud for brugen af borgerskabte data i det danske sundhedsvæsen. Det foregår fredag den 11. november kl. 9.00-11:15.

Du kan også deltage i workshoppen ”PRO som en del af hospitalsbehandling – praksis og forskning”, hvor du vil få et overblik over, hvad forskningen viser om de kliniske effekter af patientrapporterede outcomes (PRO) og se forskellige eksempler på, hvordan OUH’s kliniske afdelinger arbejder med PRO. Workshoppen slutter med en paneldiskussion om de udfordringer, der opstår i forbindelse med udbredelsen af PRO på danske sygehuse og hvilke praktiske løsninger, disse udfordringer kræver. Workshoppen finder sted fredag d. 11. november kl. 12.30-15.00.

Du kan se hele programmet for WHINN 2022 her.

WHINN (Week of Health and Innovation) har været et årligt samlingssted for alle med en interesse i sundhedsinnovation siden 2015, og i år finder WHINN sted d. 10. og 11. november i Forskerparken i Odense, hvor den offentlige og private sektor samles til vidensdeling, diskussion og netværksaktiviteter. I år forventer konferencen flere end 800 deltagere fra både ind- og udland, som vil deltage i en blanding af konferencespor og -workshops, debatter og oplæg, virksomhedsudstilling og netværksaktiviteter som WHINN Bits, Beer & Dine.

Læs mere om WHINN her.

APPFWU02V