Jane Clemensen vinder pris som Årets Forsker
Jane Clemensen, klinisk forskningsleder i CIMT, har i denne uge fået titlen som Årets Forsker ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Syddansk Universitet.
Prisen fik Jane for sin forskning i telemedicin med udgangspunkt i participatory design-metoden, hvor de personer, som emnet berører, involveres direkte i både udviklings- og implementeringsprocesser i løbet af forskningsprojektet.
Prisen blev overrakt af Institutleder Kirsten Ohm Kyvik ved en ceremoni på Fyens Stiftstidende d. 27. april 2017.