Skip til primært indhold

MySkills

At sikre kontinuitet og systematik i onboarding for nye ansatte og i løbende kompetenceudvikling for fastansatte kan være svært i en travl hverdag på et hospital.

PROJEKTPERIODE

Start: november 2019
Slut: december 2021

Efter implementeringen af appen MyMedCards til kittelkort i Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital opstod idéen til en viderebygning på projektet.

MÅL

Formålet med projektet MySkills var at udvikle en digital platform i form af en app til introduktionsmateriale, tjeklister og kompetencekort, der kunne skabe en bedre sammenhæng i introduktionsforløbet for nye medarbejdere og være med til at sikre løbende kompetenceudvikling.

Platformen skulle være lettilgængelig og nem at arbejde i for alle ansatte. Ved at arbejde med virksomheden MyMedCards skulle der også sikres en nem måde at tilgå informationer, der allerede lå i appen MyMedCards. MySkills-appen var opbygget som en skabelon, så de enkelte afdelinger selv havde mulighed for at danne relevant indhold for deres ansatte.

Projektet var designet med brugerinddragelse og første prototype gik i luften i februar 2021, men der udvikles løbende på projektet.

MySkills var nomineret til RAP-prisen i 2021.

RESULTATER

Der foreligger ingen evaluering, men meldingerne fra brugerne, både nyansatte og mentorer, var positive.

PARTNERE

MySkills blev gennemført på Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital i samarbejde med virksomheden MyMedCards.

MySkills hører under MyMedCards, som er en del af Digital Vision.

Rikke Lyngholm Christensen

Rikke Lyngholm Christensen

Daglig leder

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


2462 9727
APPFWU01V