Skip til primært indhold

Virtuelle vandhuller i august

De virtuelle vandhuller vender tilbage, og her i august kan du endnu engang komme forbi og få lidt intellektuel næring.

Et virtuelt vandhul er en paneldebat, som vi kender dem fra konferencer og lignende – bare i et online møderum. Her har alle en plads på første række, men kaffe og kage må du selv sørge for.

Alle er velkomne ved de virtuelle vandhuller, hvor du kan bidrage til samtalen undervejs – eller bare lytte og blive inspireret.

Denne gang afholder vi tre virtuelle vandhuller:

  • 14. august kl. 11-11-45: 
    Systematisk evaluering via behandlingsråd – vejen til bedre brug af sundhedsteknologi på sygehuse? 
  • 17. august kl. 14.00-14.45:
    Når den ene fugl på taget forventes at blive til ti – hvordan sikres skalering af innovation?
  • 19. august kl. 13.30-14.15:
    Fra innovationsidé til implementering i drift – hvor svært kan det være?

For at give plads til drøftelser på tværs af panel og publikum er der kun plads til 25 deltagere ved hvert vandhul – tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

APPFWU02V