ImpleMentAll på HIMMS-konference
Onsdag den 12. juni præsenterer ImpleMentAll-repræsentanter projektet og foreløbige resultater på konferencen HIMMS Europe, der finder sted i Helsinki, Finland.
ImpleMentAll er et europæisk samarbejde for hurtigere og mere effektiv implementering af telemedicin m.m. Du kan møde ImpleMentAll-projektet på HIMMS i sessionen “ImpleMentAll project: A new era of implementation” onsdag den 12. juni kl. 16:30-17:30 i lokale 204 og 205.
Sessionen er delt op i fire dele. Først præsenterer projektkoordinator Claus Duedal Pedersen projektet og målsætningerne. Han efterfølges af videnskabeligkoordinator Christian Vis, som giver en indflyvning til den videnskabelige baggrund og udvikling ved at præsentere de værktøjer, som ImpleMentAll bruger for at nå sine mål.
De korte introduktioner følges op af en længere præsentation af, hvordan en videnskabelig tilgang kan optimere en implementeringsproces ved hjælp af eksempler fra projektets partnere i Albanien og Kosovo. Afslutningsvis rundes sessionen af af Marc Lange, generalsekretær i EHTEL, der fortæller om implementering og opbygning af kompetencer indenfor digital transformation.
Du kan læse mere om projektet ImpleMentAll på den officielle hjemmeside.