Skip til primært indhold

CIMT-forsker udnævnt til professor

Astrid Janssens, seniorforsker i CIMT, medlem af CIMT’s forskningsudvalg og forskningschef i ForSa-P: Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende, er blevet udnævnt til professor i brugerperspektiver.

Professoratet er oprettet i et samarbejde mellem Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Astrid fokuserer i sin forskning på forholdet mellem patienter, pårørende, behandlere og forskere på hospitaler for at forbedre patienters og pårørendes behandling og oplevelse af sundhedsvæsenet. Hun har en baggrund i psykologi og antropologi og færdiggjorde sin ph.d. i Medicine and Health Sciences ved University of Antwerpen i Belgien, hvorefter hun var en del af forskningsgruppen PenCRU ved University of Exeter i Storbritannien, hvor hun stadig er tilknyttet som adjungeret lektor.

Hun har i flere år forsket inden for sundhedsområdet med en passion for og et mangeårigt engagement i spørgsmål om demokratisering, deltagelse og brugerinddragelse i sundhedsforskningen og senest også i sundhedsuddannelserne.

Læs hele pressemeddelelsen om professoratet her.

Læs mere om ForSa-P: Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende her. 

APPFWU02V