Skip til primært indhold

Telemedicinsk udskrivningskonference

Region Syddanmark arbejder for at give patienterne et sammenhængende behandlingsforløb.

PROJEKTPERIODE

Start: 2010
Slut: 2010

I et tværsektorielt samarbejde med Langeland, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune afprøvede Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus i 2010 webbaserede udskrivningskonferencer for at undersøge, om de kunne lette overgangen fra sygehus til hjem. Derigennem ville man nedbringe antallet af indlæggelsesdage. En webbaseret udskrivningskonference er en samtale via video mellem hhv. hospitalsafdeling, kommune og patient.

MÅL

Det overordnede mål, som projektet bidrog til, er et mere sammenhængende behandlingsforløb for patienterne, så overgangen mellem sektorer ikke mærkes så markant for patienten.

RESULTATER

Odense Universitetshospital og resten af sygehusene i Region Syddanmark har i årene 2010-2013 investeret massivt i implementering af videokonference, og afdelingerne kan derfor gennemføre udskrivningskonferencer via video i det omfang, kommunerne kan og vil være med til det.

PARTNERE

Projektet blev gennemført i samarbejde med Langeland, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Lea Bohn

Lea Bohn

Kommunikations- og eventansvarlig

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


5164 0948
APPFWU02V