Skip til primært indhold

Telemedicinsk behandling af diabetiske fodsår

Diabetes er en sygdom, som let kan medføre vanskelige fodsår, der er dybe og både tids- og ressourcekrævende at få til at hele.

PROJEKTPERIODE

Start: 2012
Slut: 2015

For at spare patienten for adskillige besøg på hospitalet med tilhørende transporttid, tilbyder Region Syddanmark nu at behandle patienterne hjemme ved hjælp af telemedicin. Samtidig med den nye telemedicin-løsning igangsattes dette projekt til at evaluere effekterne af den nye service i forhold til både kliniske outcomes, økonomi og de organisatoriske effekter.

I den telemedicinske behandling foregår kun hver tredje kontrol-konsultation af diabetiske fodsår på hospitalet, og de to andre konsultationer i hjemmet. En kommunal sygeplejerske med særlig uddannelse i komplekse fodsår behandler patientens sår i hjemmet og sender billeder af såret til en elektronisk journal. Specialister fra hospitalets sårcenter kan derefter se billederne i journalen og vejlede i fortsat pleje og behandling, uden at patienten behøver komme ind på sårcentret så ofte som tidligere.

Ved udrulningen af den telemedicinske behandling, hvor billeder af såret kombineret med manuelle målinger af sårets størrelse er af afgørende betydning for behandlingen, opstod en idé med at udvikle et særligt kamera, som kan koble almindelige billeder med 3D-teknologi, og give mere præcise oplysninger om sårets størrelse og dybde end almindelige 2D-billeder. Derfor igangsatte man sideløbende med ph.d.-projektet et tillægsprojekt om udvikling af et særligt 3D-kamera i samarbejde med en lokal virksomhed, som skulle gøre det muligt at bestemme størrelse og dybde på fodsåret hurtigere og mere præcist end ved de eksisterende manuelle målemetoder.

MÅL

Projektet havde til formål at undersøge, om telemedicinsk monitorering kunne være et værdifuldt alternativ til konventionel behandling for diabetespatienter med komplikationer i form af fodsår. Studiet undersøgte også udviklingen i amputationer hos personer med og uden diabetes som en surrogat-markør for behandlingseffekten af diabetiske fodsår.

Målet med tillægsprojektet var at udvikle en prototype til et 3D-kamera til monitorering af diabetiske fodsår. Projektet var et såkaldt ‘feasibility study’, som er en tidlig analyse af potentialet af en ny idé, der kan danne grundlag for beslutning af igangsættelse af mere omfattende projekter og produktudvikling.

RESULTATER

Ph.d.-studiet viste, at pleje af diabetespatienter med komplikationer i form af diabetiske fodsår i Region Syddanmark er blevet forbedret, udtrykt ved en reduktion i antallet af amputationer.

Telemedicin som redskab til monitorering viste ikke forskel sammenlignet med standard-monitorering med hensyn til amputationer og heling, men til gengæld fandtes en overdødelighed i telemedicin-gruppen. Det er uvist hvorfor, men det kan muligvis skyldes, at mange diabetikere har andre komplikationer end fodsår, og at manglen på kontroller på hospitalet, gjorde at man ikke opdagede disse og satte behandling i gang.

Prototypen af det nyudviklede 3D-kamera viste forbedret kvalitet af sårvurdering sammenlignet med brug af iPhone, da det havde en høj nøjagtighed i forhold til størrelse og overflade på fodsåret. Den var derfor en brugbar metode til at fotodokumentere sårenes udvikling eller heling. Især i relation til den telemedicinske behandling af fodsår var der potentiale til at bruge 3D-scanneren til at sikre mere nøjagtig diagnose og henvisning af patienter.

Udvikling af 3D-scanneren fra prototype til en markedsklar løsning er fortsat i gang hos firmaet, og der er efterfølgende gennemført et ph.d.-studie for at validere den kliniske effekt af 3D-kameraet og potentialet for at indføre teknologien i sårbehandlingen.

EVALUERING

I samarbejde med ph.d.-studerende Benjamin S. Rasmussen blev de kliniske, organisatoriske og økonomiske effekter undersøgt i et randomiseret studie med udgangspunkt i MAST-modellen.

Se publikationer fra studiet på SDU’s hjemmeside.

PARTNERE

3D-kameraet blev udviklet i samarbejde med virksomheden Teccluster.

Projektet var et ph.d.-projekt af Benjamin Schnack Rasmussen.

Benjamin S. Rasmussen

Benjamin Schnack Rasmussen

Lektor, læge, klinisk forskningsleder ved CAI-X

Odense Universitetshospital, Radiologisk Afdeling og Centre for Clinical AI (CAI-X)


2434 1749 CAI-X
Knud Bonnet Yderstræde

Knud Bonnet Yderstræde

Seniorforsker, overlæge, lektor

Odense Universitetshospital, Endokrinologisk Afdeling og Syddansk Universitet, Klinisk Institut


65 41 34 27
Kristian Kidholm

Kristian Kidholm

Forskningsleder, professor

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


3058 6477
APPFWU01V