Skip til primært indhold

Sundhedsøkonomisk evaluering af pandemihåndtering

Sundhedsøkonomisk evaluering af pandemihåndtering

PROJEKTPERIODE

Start: forår 2021
Slut: august 2025

Større epidemier og pandemier som covid-19 og influenza kan på kort tid forårsage stort indryk af patienter på hospitalerne og dermed udfordre hospitalernes kapacitet i forhold til antal senge såvel som personale og udstyr. Fyldte hospitaler med pres på særligt akutmodtagelser og sengeafsnit øger risikoen for virussmitte.

Derfor bliver en ny model for epidemihåndtering og -beredskab i sundhedsvæsenet testet og implementeret på Nordsjællands Hospital. Projektet kaldes ”Influenz-er” og har til formål at gøre det lettere at behandle i hjemmet under en epidemi ved hjælp af digitale løsninger, hvor patienten selv kan monitere sit sygdomsforløb og komme hurtigt i kontakt med sundhedspersonale.

MÅL

Formålet med dette ph.d.-projekt er at analysere omkostningseffektiviteten af projektet Influenz-er til håndtering af pandemier. Produktionstab (det tab, der opstår, når borgere på grund af sygdom ikke kan passe deres arbejde) er grundlæggende større ved en pandemi end ved anden sygdom. Derfor skal projektet undersøge metoder til opgørelse af produktionstab ved pandemier.

PARTNERE

Projektet er et ph.d.-projekt af Maja Kjær Rasmussen.

Projektet laves i samarbejde med Syddansk Universitet.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet finansieres af Innovationsfonden.

Maja Kjær Rasmussen

Maja Kjær Rasmussen

Ph.d.-studerende

Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


5190 0893
APPFWU02V