Sundhedsdrone-projekt afsluttet
Projektet Sundhedsdroner fejrede tirsdag den 20. september 2022 sin afslutning på Det Nye OUH i Odense – med passende udsigt til den kommende helikopterlandingsplads.
Projektet har kørt siden 2019 og har i projektperioden rykket ved mange problemstillinger relateret til droneflyvninger og brug af droner i sundhedsvæsenet.
Nogle af projektets vigtigste resultater er:
- en tidlig evaluering af konsekvenserne for kliniske, patienttilfredshedsmæssige, økonomiske, tekniske og organisatoriske områder.
- analyse af de mest markante barrierer for at anvende droner i sundhedsvæsenet.
- en lang række testflyvninger – i alt over 5000 km og 160 timer. Til sidst i projektperioden fløj dronen hele distancen fra Svendborg Sygehus til Ærø Sygehus.
- test af droner og droneteknologi.
- 11 peer-reviewed publikationer publiceret og flere på vej.
CIMT bidrog til projektet som partnerkoordinator samt med tidlig evaluering af sundhedsdroner efter modellen EARTH.
Der er en videnskabelig artikel på vej om konklusionerne fra evalueringen.