Skip til primært indhold

Kirurger får smerter – med og uden robotter

Først på sommeren 2019 forsvarede postdoc Tina Dalager sin ph.d.-afhandling om smerter i muskler og led hos kirurger – med og uden brug af robot. Hendes forskning viste, at kirurgerne oplever smerter pga. deres arbejde – ligegyldigt, om de arbejder med robotkirurgi eller med traditionel kikkertkirurgi.

Fordi kirurgi ofte er statisk arbejde i akavede stillinger, skal kirurgerne, ifølge Tina Dalager, træne resten af deres arbejdsliv for at kunne holde til arbejdet som kirurg. Hun forudser, at de fleste kirurger vil blive “kontorlæger” senere i deres arbejdsliv, fordi kroppen siger fra ift. arbejdet som kirurg. Og det gør altså ingen forskel, om de bruger robotassisteret kirurgi eller traditionel kikkertkirurgi. Tina Dalager forudser, at kirurgernes smerter kan have økonomiske konsekvenser for det danske sundhedsvæsen og opfordrer til videre undersøgelser af det.

Der er endnu ikke så meget forskning i kirurgers arbejdsstillinger og de deraf følgende muskel- og ledsmerter – ud over Tina Dalager er der kun ganske få, herunder en forskningsgruppe i Minnesota, USA, der arbejder med lignende problemstillinger.

Læs artiklen Musculoskeletal pain among surgeons performing minimally invasive surgery: a systematic review eller artiklen Surgery is physically demanding and associated with multisite musculoskeletal pain: a cross-sectional study fra afhandlingen.

Se Tina Dalagers forskerprofil eller besøg hendes LinkedIn-profil.

APPFWU01V