CIMT på e-sundhedsobservatoriet 2020
Igen i år er CIMT repræsenteret på e-sundhedsobservatoriet via forskellige projekter.
Årets tema er The Big Picture: Bevægelsen fra et lokationsbaseret sundhedsvæsen til netværksbaseret e-sundhedsvæsen.
Vi bidrager ved følgende oplæg:
- VR Trainer: Virtuel oplæring i sondeanlæggelse om virtual reality til kompetenceudvikling hos både nyuddannede og erfarne sygeplejersker.
Oplægget holdes af Mads Thorup Langelund fra CIMT. - Et fælles tilbud til den fælles patient om videoprojekt på Ærø.
Mette Damkjær Syse, fælleskoordinator ved Region Syddanmark og Ærø Kommune holder oplægget. CIMT er medindsender. - Hvilke effektive telemedicinske løsninger kan dit sygehus indføre i lyset af COVID-19? om litteraturstudiet bag databasen Evidence Based Telemedicine – in a Hospital Setting, og hvordan danske hospitaler kan bruge databasen til at finde effektive telemedicinske løsninger.
Oplægget holdes af Kristian Kidholm fra CIMT. - Kunstig intelligens til billeddiagnostik af brystkræft – hurtigere diagnostik til bedre behandling om at udvikle og afprøve et AI-værktøj til at diagnosticere brystkræft.
Benjamin Rasmussen, ph.d. og læge ved Radiologisk afdeling på OUH holder oplægget. CIMT er medindsender. - PRO på Patientens Præmisser – når kronisk sygdom ikke kan standardiseres om en ny funktion i app’en Mit Sygehus til patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Oplægget er en del af e-sundhedsbattlen om innovative projekter og løsninger.
Marie-Louise Krogh fra Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på OUH holder oplægget. CIMT er medindsender.
E-sundhedsobservatoriet afholdes den 7. og 8. oktober på Hotel Nyborg Strand. Se det fulde program for e-sundhedsobservatoriet her.