Jim Marcin bliver adjungeret professor ved H.C. Andersen Børne- og Ungehospital og CIMT
Vi er glade for at kunne meddele, at professor Jim Marcin, børnelæge og ekspert i digital sundhed fra UC Davis i Californien, USA, er blevet udnævnt til adjungeret professor ved Forskningsenheden på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital og ved CIMT gennem professor Jane Clemensen.
Jim Marcin er professor og læge på den pædiatriske intensivafdeling på UC Davis Children's Hospital og leder for Center for Health and Technology, hvor han arbejder med telemedicin. Hans forskning fokuserer på, hvordan telemedicin kan forbedre plejen af alvorligt syge børn på fjernsygehuse, akutmodtagelser og sengeafdelinger.
UC Davis er et universitet, som CIMT allerede har et stærkt samarbejde med gennem Transatlantic Telehealth Research Network, og vi er glade for, at professor Marcin bliver en del af de stærke forskningsgrupper på både H.C. Andersen Børne- og Ungehospital og CIMT de næste fem år, støttet af midler fra Internationaliseringspuljen.
Vi ser frem til samarbejdet og de spændende muligheder hans ekspertise vil give OUH og CIMT.