Skip til primært indhold

Health Games

Serious Games er spil, der understøtter læring, udvikling og rehabilitering.

PROJEKTPERIODE

Start: april 2011
Slut: marts 2013

Health Games-projektet var et samarbejde mellem organisationer med kliniske kompetencer og virksomheder med erfaring inden for IT- og spilbranchen.

MÅL

Målet var at undersøge potentialet for udvikling af spil til sundhedssektoren og beskrive Best Practice for samarbejdet mellem spilbranchen og sundhedssektoren. Projektet ville udvikle 2-4 prototyper på spil med potentiale til at blive sat i produktion.

RESULTATER

Penimo

På tidspunktet for projektet fik vordende forældre udleveret 23 pjecer og foldere med relevant information. Projektet erstattede alle papirfolderne med usb-nøgler, så den gravide kun skulle holde styr på én ting. Usb-nøglerne er siden blevet erstattet af app’en Mit Sygehus.

Spil til rehabilitering af håndkirurgiske patienter

Med inspiration i det klassiske spil Pacman udviklede Health Games-projektet et spil, hvor man skal bruge pincetgrebet til at åbne og lukke munden på Pacman. Spillet var til rehabilitering af patienter, der er blevet opereret i en hånd/hænderne. Spillet var et supplement til den øvrige træning og kan ikke stå alene i rehabiliteringen, fordi det kun træner en lille del af håndens muskler og bevægelighed.

Fight the stressmonsters

Lærere er overrepræsenteret i statistikker over stress og andre psykiske problemer. Health Games-projektet udviklede en interaktiv video, der skulle hjælpe til at forhindre stress blandt især kvindelige lærere.

PARTNERE

Projektet involverede Erhvervsakademiet Lillebælt, Fachhochschule Kiel og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet modtog finansiering fra Interreg 4a-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N..

Rikke Lyngholm Christensen

Rikke Lyngholm Christensen

Daglig leder

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


2462 9727
APPFWU01V