Forsker fra CIMT er finalist i Ph.d. Cup
Ellen Raben Pedersen, som afsluttede sin ph.d. i efteråret 2017, var en af de fem finalister i Ph.d. Cup 2018.
Ellens ph.d. handlede om tests af taleforståelighed til klinisk praksis. Testene bruges til at teste hørelse og forståelse af tale. Ellen evaluerede testene, hvilket har ført til større viden om testene – viden, som kan bruges til bedre diagnostik, bedre behandling af høreproblemer og til at lave nye og endnu bedre tests.
Ud over Ellen var Anne-Kirstine Dyrvig – endnu en tidligere ph.d.-studerende i CIMT – også med i Ph.d. Cuppen.
Vinderen af Ph.d. Cup blev læge Anders Rehfeld for sin forskning om kemikaliers indvirkning på sædcellers retningssans.
Ph.d. Cup 2018 sendes på DR 2 fredag den 27. april kl. 21.30. Læs mere om Ph.d. Cup.