Skip til primært indhold

CIMT-forsker får ærespris

Siden 2000 har Dansk Brystkræft Organisation årligt uddelt ærespriser til fagpersoner, der har gjort noget godt for brystkræftramte. I år har en af CIMT's forskere fået æresprisen.

Malene Grubbe Hildebrandt, professor og seniorforsker i CIMT, har sammen med læge og ph.d. Marianne Vogsen modtaget Dansk Brystkræft Organisations Ærespris 2022 for deres forskning i PET/CT scanning til brug ved diagnostik og behandling af tilbagefald af brystkræft.

Deres forskning viser, at PET/CT scanning med fordel kan bruges på risikogrupper, allerede når de får en brystkræftdiagnose. Derudover peger deres forskning på, at brystkræftramte med spredning af sygdommen i gennemsnit lever længere, når de undersøges jævnligt med PET/CT scanning frem for CT scanning. Den længere levetid skyldes, at brug af PET/CT scanning gør det muligt at opdage meget tidligt, hvis en igangværende behandling ikke længere virker.

APPFWU01V