Skip til primært indhold

Sund Sammen – IT-løsning til vægttab efter fødsel

Mere end en tredjedel af alle gravide danskere er overvægtige eller svært overvægtige, og tallet er stigende. Det kan give komplikationer ved fødslen og øge risikoen for graviditetssukkersyge, overvægt og deraf følgende livsstilssygdomme hos barnet.

PROJEKTPERIODE

Start: april 2017
Slut: december 2022 (forlænget pga. barsel)

Generelt føler mange kvinder ikke, at de ved nok om, hvad de må og ikke må efter en fødsel ift. træning. Mange glemmer at spise sundt og nedprioriterer egne behov til fordel for barnet. Samtidig har mange nybagte mødre urealistiske forventninger til, hvor hurtigt de kan tabe sig efter fødslen.

MÅL

Ph.d.-projektet havde som formål at hjælpe nybagte mødre til at leve en sund livsstil og kontrollere deres vægt efter graviditet og fødsel. Ved at tabe babyvægten på en sund måde ville mødrene kunne mindske omfanget af overvægt senere i livet samt de ulemper og risici, som overvægt fører med sig, herunder type 2-diabetes. Samtidig giver sundt vægttab de kvinder, der bliver gravide igen, en graviditet og fødsel med færre komplikationer.

Med inspiration fra participatory design involverede ph.d.-projektet brugere og udviklere i udviklingen af en løsning.

RESULTATER

Mødre har brug for redskaber til at forstå de sundhedsrelaterede risici og motivere dem til at planlægge og tage hånd om deres sundhed. Redskaberne skal give adgang til information fra sundhedsprofessionelle på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Derfor blev forløbet Sund Sammen udviklet i appen Mit Sygehus, som tilbyder ugentlige notifikationer, podcasts og motionsvideoer. Sund Sammen kan hjælpe kvinder med at forbedre deres livsstil efter en fødsel.

PARTNERE

Projektet var et ph.d.-projekt af Pernille Kjærgaard Christiansen.

Pernille Kjærgaard Christiansen

Underviser, Ph.d.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole


APPFWU01V