Virtuelle Vandhuller som podcast
Ad flere omgange har vi afholdt Virtuelle Vandhuller, som er korte online-events om aktuelle emner inden for sundhedsteknologi- og forskning med fagpersoner fra OUH og andre organisationer. Nu er de sidste nye fra foråret 2021 her også som podcast.
Lyden kan svinge i kvaliteten, da det er optagelser fra virtuelle møderum – til gengæld er indholdet godt.
EVALUERING AF KUNSTIG INTELLIGENS
Panelet ved dette vandhul var Iben Fasterholdt, ph.d. og evalueringsekspert i CIMT, Thomas Schmidt, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, og Benjamin Rasmussen, læge og postdoc på OUH.
ROBOTTER PÅ HOSPITALET – FRA IDÉ TIL IMPLEMENTERING
Panelet ved dette vandhul var Thiusius Rajeeth Savarimuthu, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU og forskningsleder i CCR, Esben Hansen, teknisk leder i CCR og eltekniker på OUH, og Jette Wensien, oversygeplejerske på Geriatrisk Afdeling på OUH.
VIRTUAL REALITY TIL PATIENTER OG BORGERE
Ved dette vandhul talte panelet om erfaringerne med tre konkrete projekter, hvor Virtuel Reality testes til henholdsvis børn, kvinder i fødsel og patienter med social angst. Panelet var her Marie Glent-Rolle, innovationskonsulent på OUH, Mathias Ernst, psykolog på Telepsykiatrisk Center, og Mette Bjerre, sygeplejeske på Anæstesiologisk Afdeling på OUH.
De virtuelle vandhuller blev modereret af Tessa Lind Gjødesen, daglig leder af CIMT og innovationschef på OUH.