Implementering af videokonsultationer i almen praksis

I kraft af politiske ambitioner om øget digital adgang til sundhedsydelser, er det planen, at videokonsultationer fortsat skal benyttes i almen praksis på den anden side af coronapandemien.

Fra tidligere forskning ved vi, at videokonsultationer kan give hurtig og bekvem adgang til sundhedspleje, især i fjerntliggende områder, hvor patienterne kan undgå lang transporttid. For socialt sårbare patienter kan videokonsultationer dæmpe angstfølelser relateret til lægebesøg, mens det for andre kan minimere følelsen af at være syg, at man ikke skal møde fysisk op i lægeklinikken.

Organisatoriske faktorer har vist sig at spille en væsentlig rolle for en vellykket implementering af videokonsultationer. Vellykket implementering kræver en planlagt og koordineret tilgang, der involverer uddannelse af personale og koordinering af ansvarlige medarbejdere. Indførelsen af ​​videokonsultationer i almen praksis betyder, at arbejdsmetoderne og rutinerne tilpasses til en ny praksis skabt af nye teknologier. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan tilpasninger til nye arbejdsmetoder og teknologier foretages, og hvordan de påvirker arbejdslivet for sundhedspersonalet.

MÅL

Forskningsbaseret viden om brug af videokonsultationer i almen praksis er vigtig for både sundhedspersonale, patienter og politikere for at sikre en høj kvalitet i almen praksis i forhold til fremtidig brug af videokonsultationer.

Formålet med dette projekt var derfor at identificere og forstå mulighederne og udfordringerne ved implementering af videokonsultationer for at opnå vedvarende brug af videokonsultationer i almen praksis.

Studiet var inddelt i tre niveauer:

1. den individuelle bruger (mikroniveau),
2. det organisatoriske aspekt (mesoniveau)
3. den nationale og bredere kontekst for implementeringen af videokonsultationer (makroniveau)

RESULTATER

Projektet blev baseret på 30 semistrukturerede interviews med praktiserende læger, tre interviews med praksispersonale samt 132 timers feltarbejde udført i syv klinikker i Danmark i perioden juni 2021 og august 2022.

Overordnet viste projektet, at implementeringen og brugen af videokonsultationer er en organisatorisk forandringsproces, hvor værdien af videokonsultationer i høj grad afhænger af et komplekst netværk af relationer og interaktioner. Dette kan eksempelvis være eksisterende værdier, meninger og praktiserende lægers faglige identitet, samt praktiserende lægers så vel som personalets opfattelser af god omsorg, arbejdsgange, tidsmæssige ressourcer og økonomiske incitamenter.

Ph.d.-projektet understregede, at implementering og brug af videokonsultationer er noget, der kræver tid og arbejde fra de praktiserende lægers og personalets side. Dertil at forskellige praktiske forhold og prioriteter påvirker, hvordan videokonsultationer bruges, herunder de praktiserende lægers og personalets arbejdsforhold og arbejdsglæde.

PARTNERE

Projektet var et ph.d.-projekt af Elle Lüchau. Se Elles publikationer.

Hovedvejleder på projektet var Elisabeth Assing Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU.

Medvejledere var Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, Finn Olesen, Aarhus Universitet og Helen Atherton, University of Warwick.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet var finansieret af Fonden for Almen Praksis og Sygeforsikringen Danmark.