Skip til primært indhold

Teledermoskopi i almen praksis

Hudkræft og modermærkekræft er hyppigt forekommende i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og høje omkostninger for sundhedsvæsenet. Patienter som har en mistænkelig hudforandring vil oftest gå til deres praktiserende læge for at få det undersøgt. Men det er vanskeligt at diagnosticere hudkræft, særligt i tidlige stadier, og der findes en række godartede hudforandringer, som kan ligne hudkræft.

PROJEKTPERIODE

Start: oktober 2018
Slut: oktober 2021

Den praktiserende læge kan i dag undersøge hudforandring ved brug af et dermoskop, der fungerer som en lup med lys og som forstørrer hudforandringer, så lægen kan se ned i hudens øverste lag. Det øger den diagnostiske sikkerhed. Men dermoskopi kan kun bruges til at stille den korrekte diagnose, hvis lægen er tilstrækkelig oplært og trænet i brugen og tolkningen af fund, derfor er der ofte behov for vurdering fra en hudlæge. Det er muligt at fastgøre et dermoskop til et kamera eller en mobiltelefon og tage dermoskopibilleder, som kan sendes til en hudlæge til vurdering, såkaldt teledermoskopi (TDS).

MÅL

Det overordnede formål med afhandlingen var – fra forskellige vinkler – at undersøge implementeringen af teledermoskopi af suspekte hudforandringer i almen praksis i Region Syddanmark. Fire studier blev gennemført, deres resultater er beskrevet nedenfor.

RESULTATER

Studie 1 undersøgte den praktiske gennemførlighed af teledermoskopi i almen praksis samt praktiserende lægers diagnostiske sikkerhed. Halvtreds almen praksis fik udleveret udstyret til teledermoskopi, og det var praktisk muligt for 47 almen praksis at bruge udstyret og henvise patienter. Af de patienter, hvor den praktiserende læge mistænkte hudkræft, havde halvdelen diagnosen, men de praktiserende læger udtrykte usikkerhed i forhold til deres diagnoser.

Studie 2 sammenlignede den diagnostiske sikkerhed ved teledermoskopi og ambulant vurdering ved en hudlæge. Studiet viste, at billedkvaliteten var acceptabel, og at der ikke var signifikant forskel i hvor gode metoderne var til at påvise hudkræft, men teledermoskopi havde flere falsk positive påvisninger af hudkræft (lavere specificitet).

I studie 3 blev praktiserende lægers og hudlægers accept af teledermoskopi undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Lægerne var i høj grad tilfredse med teledermoskopi, og de fleste vil fortsat bruge teledermoskopi til deres patienter. De inkluderede praktiserende læger er dog formentlig mere interesseret i dermatologi og telemedicin end den gennemsnitlige praktiserende læge i Danmark.

Studie 4 var et cost-minimisation studie, som sammenlignede omkostningerne per patientforløb ved teledermoskopi i forhold til ambulant vurdering ud fra et samfundsperspektiv. I studiet blev der taget udgangspunkt i, at den fremtidige kliniske implementering af teledermoskopi kun kan stole på en vurdering fra teledermoskopi, hvis billedkvaliteten blev vurderet som ”høj”, og hudlægens diagnostiske sikkerhed blev vurderet som ”helt sikker”.  I alle andre tilfælde (svarende til cirka 70%) blev det taget som udgangspunkt, at der fortsat skal være en ambulant vurdering af patienten på sygehuset. Resultatet viste, at de samlede omkostninger ved teledermoskopi var lidt højere end ved ambulant vurdering, fordi omkostningerne hos de praktiserende læger var højere. Omkostningerne på hospitalet og de patientrelaterede omkostninger var begge lavere for teledermoskopi.

Samlet set viser analyserne, at det er praktisk muligt at implementere teledermoskopi i almen praksis. Mere end 70% af de henviste hudforandringer var godartede, og brugen af teledermoskopi reducerede behovet for ambulante vurderinger. Visse anatomiske områder, fx hovedbunden er dog ikke velegnede til teledermoskopi, og billedkvaliteten og hudlægens diagnostiske sikkerhed skal være høj. Desuden er der ved teledermoskopi en risiko for at overse ekstra tilfælde af hudkræft, som findes ved en ambulant gennemgang af hele huden, hvilket skal imødegås.

PARTNERE

Projektet var et ph.d.-projekt af Tine Vestergaard. Hovedvejleder var lektor Merethe Kirstine Andersen. Professor Anette Bygum og professor Kristian Kidholm var medvejledere.

Ph.d.-projektet blev forsvaret d. 26. oktober 2021. Tine Vestergaard arbejder nu som overlæge på Hudafdeling I på OUH.

Projektet er gennemført i regi af Hudafdeling I på Odense Universitetshospital.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet er støttet af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis, organisationen “Vejle mod Hudcancer”, Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse.

Tine Vestergaard

Overlæge, ph.d.

Odense Universitetshospital, Hudafdeling I og Allergicentret


Kristian Kidholm

Kristian Kidholm

Forskningsleder, professor

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


3058 6477
APPFWU02V