CIMT lancerer ny forskningsstrategi for 2021-2023
Forskningsstrategien er udarbejdet af CIMT’s Forskningsudvalg og udgør et pejlemærke for forskningen i CIMT de kommende år, men også et praktisk arbejdsredskab, der sikrer, at forskningsaktiviteterne har det rigtige fokus og understøtter de strategiske mål for hele OUH.
Den nye forskningsstrategi har særligt fokus på følgende forskningsområder:
- CIMT på tværs, der indebærer, at forskningen går på tværs af både sektorer, fakulteter og forskningsområder
- Innovative forskningsmetoder med særligt fokus på udvikling af nye forskningsmetoder tilpasset hurtigt forandrende teknologier.
- Forskning for og med patienter og pårørende, hvor vi fortsætter med at have patienter og pårørende med i udvikling af ny teknologi og som med-forskere i nye projekter
- Innovativ synlighed, som lægger vægt på at øge kendskabet til CIMT på OUH’s kliniske afdelinger
Forskningsleder i CIMT og innovationsprofessor Kristian Kidholm siger om den nye strategi: ”Vi står over for mange spændende muligheder og udfordringer med digitalisering af sundhedsvæsenet, især i forbindelse med flytningen til Nyt OUH. Med forskningsstrategien i ryggen sikrer vi, at vi holder retningen og kan prioritere blandt de mange muligheder”.
Læs CIMT’s forskningsstrategi 2021-2023 her.