Bettina Trettin
Bettina Trettin har været tilknyttet CIMT som forsker siden 2023.
Bettina Trettin
- Postdoc, ph.d.
- Konstitueret chefsygeplejerske,
Hudafdeling I & Allergicentret, OUH
Bettina har en kandidat i Sygepleje fra Aarhus Universitet og en ph.d. i Sundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet. Siden 2022 har hun været ansat som postdoc ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
Bettinas forskning er primært fokuseret på at forbedre eller optimere patientforløb og bruge participatory design som metode. Her er det vigtigt, at både klinikkens, sundhedspersonalets og patienternes behov identificeres og inddrages i eventuelle ændringer. Brugerinddragelse og -deltagelse er derfor central i hendes forskning.
Bettinas ph.d.-afhandling "Teledermatologisk løsning til optimering af pleje- og behandlingsforløbet for patienter med psoriasis: et participartory design studie" havde til formål at designe og udvikle en teknologisk løsning til psoriasispatienter under biologisk behandling i samarbejde med patienter og sundhedsprofessionelle med henblik på at øge patienternes livskvalitet og for at mindske uligheden i sundhed som følge af geografiske afstande. Under sin ph.d. var Bettina tilknyttet CIMT og var del af CIMT's forskningsudvalg.
Bettina har været medvirkende til udviklingen af en selvteststander til seksuelt overførte sygdomme på Hudafdeling I & Allergicentret på Odense Universitetshospital, som har vundet flere innovationspriser.