Skip til primært indhold

CIMT til e-Sundhedsobservatoriet 2019

Igen i år er CIMT godt repræsenteret til e-Sundhedsobservatoriet 2019, der afholdes i Nyborg den 9.-10. oktober 2019.

Temaet for årets konference er: Hvordan bliver sundhedsvæsenet mere borgerdrevet?

Til en parallelsession om datasikkerhed holder seniorforsker i CIMT Thomas Schmidt oplæg om “Cybersikkerhed i klinikken – modstand og medvind”, og til en parallelsession om den aktive patient/borger holder seniorforsker i CIMT Knud Yderstræde oplæg om “Diabetiske fodsår – borgerens egne fotooptagelser formidlet til en webbaseret sårdatabase”. Til samme session kan man også møde Carl Brandt, tidligere ph.d. i CIMT, der holder oplæg om “Individualiseret livsstilsintervention til diabetikere i samarbejde mellem almen praksis, kommuner og Steno Diabetes Centre”.

Desuden holder professor Karen Andersen-Ranberg oplæg om “GERI-kuffert projektet: et IT-understøttet tværsektorielt projekt til forebyggelse af akutte indlæggelser af ældre borgere” i parallelsessionen om borgernær e-sundhed, og projektleder Anne Bøgegaard fra OUH er med i e-Sundhedsbattlen med projektet “IT-assistenten – Patienters og pårørendes hjælp til digitale sundhedsløsninger på Odense Universitetshospital”.

APPFWU01V