Skip til primært indhold

Nye forskere i CIMT-netværket

Hanne Kaae Kristensen og Stina Meyer Larsen er i foråret blevet tilknyttet CIMT som hhv. professor og postdoc.

Hanne Kaae Kristensen er docent på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og professor i CIMT og på Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, og Stina Meyer Larsen underviser på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og er postdoc i CIMT og på Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.

Hanne har i en længere årrække arbejdet som ergoterapeut, leder og klinisk underviser inden for kommunal og regional rehabilitering. Hendes forskning handler om tværsektoriel social- og sundhedsfaglig praksis, der foregår i tæt samarbejde med regionale og kommunale arbejdssteder.

Stinas forskningsfelt er udviklingen og implementeringen af rehabiliteringsindsatser, der har afsæt i borgernes hverdagsliv, som udvikles i tæt samarbejde med borgere, pårørende, fagprofessionelle samt forskere.

Derudover har Stina bred erfaring med vejledning og undervisning både på praksis-, bachelor- og kandidatniveau.

APPFWU01V