VR som smertelindring

Brugen af VR vinder mere og mere frem i det offentlige sundhedsvæsen. Bl.a. bruges VR som smertelindring til brandsårsofre i USA, og i psykiatrien bruges VR som simulation til patienter med angst. Men VR som smertelindring hos fødende kvinder er et nyt og uafprøvet område, og derfor er dette projekt igangsat.

Antagelsen er, at VR kan bidrage til at henlede den enkeltes tanker på andre ting, skabe positive associationer og abstraktioner og herigennem mindske smerteoplevelsen. Det er nyt at bruge VR som smertelindring i den latente fase af fødslen.

MÅL

Projektet vil undersøge, om der er potentiale ved virtual reality (VR) til lindring af smerter hos den fødende i den første fase af fødslen.

I VR-universet bliver den fødende afskærmet fra omverdenen og omsluttet af en virtuel verden med mulighed for at bevæge sig rundt og gå på opdagelse med 360 graders udsyn. I projektet er der udviklet tre virtuelle miljøer: skoven, stranden og engen, som alle virker beroligende og afslappende.

I strandmiljøet er der mulighed for at tilvælge guidet vejrtrækning, som kan understøtte den fødende i at håndtere veerne, når de kommer.

Hvis den fødende gerne vil have endnu mere distraktion fra veerne, er der også mulighed for at tilvælge et mindre spilmodul, hvor der skal samles points i de virtuelle miljøer.

Den fødende kan dele oplevelserne med de tilstedeværende hjemme eller på fødestuen, som på en skærm kan følge med i, hvad der vises i VR-headsettet.

Projektet tester på gravide henover efteråret 2020. Derefter vil projektet blive evalueret med fokus både på den fødendes oplevelse og personalets oplevelse af VR som smertelindring.

PROJEKTPERIODE

Start: september 2020
Slut: efterår 2021

PARTNERE

EKSTERN FINANSIERING

KONTAKT

Rikke Lyngholm Christensen

Rikke Lyngholm Christensen

Daglig leder | (+45) 2462 9727 | [email protected]