Skip til primært indhold

Sikkerhed og effekt af trykbølger til behandling af diabetisk nyresygdom

Patienter med diabetes er i risiko for at udvikle flere forskellige komplikationer til deres sygdom, herunder diabetisk nyresygdom som ses hos op mod 40% af alle med diabetes.

PROJEKTPERIODE

Start: 1. januar 2015
Slut: 17. december 2020

Ved diabetisk nyresygdom ses en gradvist aftagende nyrefunktion, og diabetes er den hyppigste årsag til svigtende nyrefunktion med behov for dialyse eller nyretransplantation. Diabetes udgør en voksende andel af befolkningen (230.000 danskere i 2012), og der er derfor et udtalt behov for at udvikle nye metoder til at behandle diabetisk nyresygdom.

Trykbølger er en ny og skånsom form for behandling, som er vist at kunne genoprette funktionen af forskellige organer og væv. Det er vist i et forsøg med grise, at trykbølger kan forbedre nyrefunktionen efter at nyrerne har været udsat for iltmangel. Vi har tidligere udført behandlinger med trykbølger hos mus med diabetes, hvilket førte til dannelse af flere blodkar i nyrerne. De samme positive effekter af trykbølger er vist ved andre kroniske sygdomme – herunder for eksempel iskæmisk hjertesygdom, diabetiske fodsår og impotens hos mænd.

MÅL

Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge, hvorvidt behandling med trykbølger kan anvendes som en ny behandling af diabetisk nyresygdom. Det var første gang, at trykbølgebehandling blev forsøgt hos mennesker til behandling af kronisk nyresygdom. På længere sigt skal perspektivet være at forhindre eller udskyde svigtende nyrefunktion og behov for dialyse hos patienter med diabetes.

Projektet ville behandle 30 patienter med moderat nedsat nyrefunktion som følge af diabetes. Behandlingerne skulle foretages to gange om ugen i tre uger (seks behandlinger i alt). Begge nyrer skulle behandles med trykbølger, og hver behandling ville tage ca. 40 minutter. Selve behandlingen skulle foregå med patienten liggende på et leje, hvor der skulle findes et terapihoved, som danner trykbølgerne. Der skulle sikres med ultralydsscanning, at trykbølgerne fokuseres mod nyrerne.

RESULTATER

Studiets kliniske forsøg undersøgte bivirkninger og sikkerhed samt ændringer i nyrefunktionen efter LI-ESWT-behandling hos 28 patienter med diabetisk nyresygdom.

Patienterne blev behandlet med LI-ESWT seks gange i løbet af tre uger og blev derefter fulgt i seks måneder efter den sidste behandling.

Studiet viste, at LI-ESWT er sikker og kun forbundet med få og milde bivirkninger hos patienter med diabetisk nyresygdom. Målinger af nyrerne seks måneder efter den sidste behandling indikerede, at nyrefunktionen ikke forværredes i patienterne efter LI-ESWT, men gav ikke entydigt svar på, om LI-ESWT har den ønskede behandlingsmæssige effekt i forhold til at standse eller endda forbedre udviklingen af diabetisk nyresygdom.

På baggrund af studiets positive indikationer, foreslår forskergruppen, at der forskes mere på området, for eksempel gennem et randomiseret, placebokontrolleret klinisk forsøg.

Projektet var et ph.d.-projekt af læge Sune Møller Skov-Jeppesen. Ph.d.-projektet blev forsvaret virtuelt d. 17 december 2020. Sune arbejder nu som læge på Slagelse Sygehus, men er fortsat tilknyttet OUH’s Urinvejskirurgisk Afdeling L som forsker.

Sune Møller Skov-Jeppesen

Læge, ph.d.


Knud Bonnet Yderstræde

Knud Bonnet Yderstræde

Seniorforsker, overlæge, lektor

Endokrinologisk Afdeling og Klinisk Institut


65 41 34 27
APPFWU01V