Teknologi til patienter med kronisk hjertesvigt

I Danmark lever ca. 66.000 mennesker med kronisk hjertesvigt. Kronisk hjertesvigt er den 2. hyppigste årsag til dødsfald i Danmark og er en sygdom med generende symptomer. De mest almindelige symptomer er åndenød, træthed og væskeophobning i kroppen, hvilket kan medføre forringet livskvalitet og mange besøg eller indlæggelser på sygehuset.

Gennem de sidste 20 år er der sket en stor udvikling i den medicinske behandling af kronisk hjertesvigt, hvilket betyder at patienterne lever længere med sygdommen. Men forskning viser, at de patienter, der selv har viden om og forståelse for egen sygdom og behandling og kan reagere hurtigt på symptomer på forværring, har bedre livskvalitet.

Flere studier har undersøgt forskellige typer af teknologiske løsninger til patienter med hjertesygdomme og fundet, at teknologi generelt har positiv effekt på patienternes opmærksomhed på og involvering i egen sygdom. Men der mangler viden om, i hvor høj grad patienternes handlekompetencer kan øges ved brug af en teknologisk løsning. Andre studier viser, at en teknologisk løsning kan være en barriere især for ældre mennesker. Eftersom risikoen for at få kronisk hjertesvigt stiger med alderen, er der behov for mere viden om, hvordan en teknologisk løsning kan tilpasses den ældre befolkning. Derudover mangler der viden om, hvorvidt en teknologisk løsning kan forbedre pårørendes livskvalitet og handlekompetencer i den sårbare situation som pårørende til et menneske med en alvorlig, kronisk sygdom.

MÅL

Projektets overordnede formål er at undersøge, om brug af en teknologisk løsning kan øge patienters (og pårørendes) handlekompetencer og livskvalitet, samt hvorvidt øget samarbejde og kontakt mellem patient (og pårørende), hjemmepleje og sygehus via en teknologisk løsning, gør det lettere at:

• håndtere og leve med kronisk hjertesvigt
• styre og tilpasse behandlingen til den enkelte patient

Udviklingen af den teknologiske løsning tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker – set både fra patienternes og en sundhedsfaglig synsvinkel. Brugerne bliver således involveret tæt i hele udviklingsfasen, tilpasningsfasen og til sidst i selve afprøvning og evaluering af den teknologiske løsning i klinisk praksis.

Start: 1. februar 2021
Slut: 31. januar 2025 (forlænget pga. barsel til juni 2022)