Skip til primært indhold

Økonomisk evaluering af telemedicinsk sårvurdering

Et stort randomiseret kontrolleret studie med konsultationer vha. telemedicin til overvågningen af diabetiske fodsår blev udført i 2010–2014 ved syv afdelinger og klinikker på fem hospitaler og omfattede alle 22 kommuner i Region Syddanmark.

PROJEKTPERIODE

Start: 2010
Slut: 2016

Studiet skulle generere viden til beslutningsprocessen vedrørende den nationale introduktion af overvågning af patienter med diabetes fodsår.

MÅL

Projektet udførte en analyse af omkostninger og effektivitet, hvor man sammenlignede omkostninger og effekt af telemonitoring i forhold til standardovervågning af patienter med diabetiske fodsår.

Telemonitoreringen omfattede to telekonsultationer i patientens eget hjem og en konsultation i klinikken, mens standardovervågning omfattede tre konsultationer i klinikken. Ressourceforbrug, omkostninger og effekt af begge grupper blev målt og beregnet over en periode på seks måneder. Det primære kliniske mål var at undgå amputationer. Data kom fra spørgeskemaer og interviews fra det randomiserede studie og fra nationale sundhedsadministrative databaser.

RESULTATER

Analysen af omkostningseffektiviteten blev udført på data fra 374 patienter randomiseret til enten telemonitorering (193 patienter) eller standard monitorering (181 patienter). Omkostningerne for en telemonitoreret patient er ca. 15.000 kr. mindre sammenlignet med en standardmonitoreret patient, skønt den observerede forskel ikke er statistisk signifikant. Forskellen skyldes hovedsageligt lavere omkostninger til indlæggelser og andre kliniske besøg. I gennemsnit finder der færre amputationer sted i den telemonitorerede gruppen (11%) mod den standardmonitorerede gruppe (14%).

Ved at kombinere disse oplysninger viser ekstraomkostningerne pr. ekstra amputation en besparelse på ca. 510.000 kr. for at undgå en amputation, selvom ingen af forskellene er statistisk signifikante.

EKSTERN FINANSIERING

Evalueringen er gennemført i regi af EU-projektet Renewing Health.

Læs om CIMT’s evaluering af national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

Iben Fasterholdt

Iben Fasterholdt

Seniorforsker, ph.d.

Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


2979 6704
APPFWU01V