Momentum

Europæiske projekter med telemedicin stopper ofte, når finansieringen ophører efter endt projektperiode, i stedet for at blive implementeret som en del af hospitalets daglige drift.
Derfor ville partnerne i Momentum-netværket samarbejde om at definere et sæt af metoder, som kunne understøtte implementering af telemedicinske løsninger. Momentum-projektet var et såkaldt ‘tematisk netværk’, hvor europæiske nøgleaktører delte viden om og erfaringer med implementering af telemedicinske ydelser.

MÅL

Momentums overordnede mål var at gøre telemedicin bæredygtigt ved at adressere de udfordringer, der opstår i forbindelse med udbredelsen af telemedicin. Man ville skabe et samlet ‘telemedicine quality management’-system – en slags skabelon, som kunne fungere som fundament for telemedicinprojekter i fremtiden. Den skulle fungere som europæisk referenceramme for udbredelsen af telemedicin.

Momentum var et åbent netværk, som blev udvidet fra de indledende partnere til et bredere forum, for at samle sundhedsorganisationer og -institutioner, professionelle internationale og nationale interessentgrupper samt netværk af sundhedsprofessionelle og patienter.

RESULTATER

Resultatet af Momentum var et aktivt og bæredygtigt netværk af telemedicinaktører over hele Europa. Samarbejdet fortsatte i netværket EHTEL.

DATO

Start: februar 2012
Slut: juli 2014

EKSTERN FINANSIERING

Projektet var finansieret at ICT Policy Support Programme (ICT PSP), som er en del af “Competitiveness and Innovation Framework Programme” under den Europæiske Kommission.

KONTAKT

Claus Duedal Pedersen

Claus Duedal Pedersen

Chefkonsulent | (+45) 2115 3578 | [email protected]