eHealth City Svendborg

I Svendborg Kommune skal borgere fra tre udvalgte gader være med til at definere fremtidens sundhedsløsninger i projekt eHealth City Svendborg.

I projektet er den sædvanlige udviklingsproces vendt på hovedet. Normalt starter hospital og kommune med at definere, hvilke områder der skal udvikles nye løsninger indenfor, men dette projekt tager i stedet udgangspunkt i borgernes behov og drømme for fremtidens sundhedsvæsen.

Projektet dykker ned i tre udvalgte gader i Svendborg Kommune og sætter spotlight på beboernes oplevelser og kontakt med sundhedsvæsenet. Hvordan oplever de at have kontakt med kommune, læger og hospitaler? Hvordan skal sundhedsvæsenet se ud fra et borgerperspektiv for at understøtte, at borgere nu og i fremtiden kan leve et sundt og aktivt hverdagsliv?

MÅL

Borgernes behov skal danne grobund for nye løsninger, der skal testes og udvikles i et samarbejde mellem beboere fra de tre gader, sundhedspersonale og virksomheder. Først i gadelaboratorierne og sidenhen i hele Svendborg og i andre kommuner.

RESULTATER

Projektet er stadig i en tidlig fase, men allerede nu har man afholdt interviews med de første borgere, som har vist interesse for at være med i gadelaboratorierne, hvilket der er kommet en lille folder ud af, hvor borgernes holdninger er sammenfattet i 13 punkter.

Se folderen her: Linda Lisberg Poulsen

PROJEKTPERIODE

Start: oktober 2017
Slut: projektet har endnu ingen slutdato

PARTNERE

Projektet gennemføres i samarbejde med Svendborg Kommune og virksomheden Public Intelligence.

KONTAKT

Rikke Lyngholm Christensen

Rikke Lyngholm Christensen

Daglig leder | (+45) 2462 9727 | [email protected]