Digital Vision

Første fase i Digital Vision gjorde det klart, at en stor barriere for digitale arbejdsgange er mangel på mobiltelefoner til medarbejderne. Dertil kommer, at mange medarbejdere føler, at mobiltelefoner “ses skævt til” af patienterne, og giver indtryk af, at man er optaget af private ting frem for arbejdsopgaver. Derfor har Digital Vision designet særlige covers til mobiltelefoner, som tydeligt signalerer, at der er tale om et arbejdsredskab. De nye covers blev implementeret i oktober 2019, hvor personalet på sengeafsnit S1 fik adgang til mobiltelefoner til at bruge med bl.a. Cetrea-systemet og MyMedCards-app’en, som giver nem adgang til relevante kliniske instrukser og vejledninger.

I december 2019 fik endoskopiafsnittet også mobiltelefoner og adgang til de mobile systemer. I dag får alle medarbejdere på OUH et særligt OUH-cover med navnetræk, hvis de får udleveret en iPhone.

Cetrea-systemet og en af de tilhørende overbliksskærme har i en årrække været til stede på sengeafsnittet på afdelingen, men nytteværdien var lav, da skærmen hang uhensigtsmæssigt og ingen helt vidste, hvad den viste og hvorfor.

Efter en proces omkring muligheder og ønsker til systemet, blev skærmen flyttet til et mere synligt sted, og der kom styr på indholdet og visningen på skærmen, så personalet kan få værdifuld information fra systemet.

Processen har ført til identifikation af flere flows/aktiviteter, der med fordel vil kunne implementeres i Cetrea, og der er indkøbt flere skærme til ophæng rundt om på afdelingen, bl.a. i rummet til lægekonferencer, hos koordinatoren samt til patienterne, så de nemt kan se, hvilke medarbejdere der er på arbejde. Ved sidstnævnte mulighed kan spares en arbejdsgang med at opdatere det whiteboard, der ellers har vist overblikket over medarbejdere og dermed sikre mere tidstro information til de indlagte patienter.

Cetrea er nu også blevet tilgængeligt på de nye mobiltelefoner på afdelingen, så personalet har nem adgang til information også når de ikke er i nærheden af en af de store skærme eller har adgang til en computer.

I efteråret 2019 har Afd. S implementeret softwarerobotten Manatee, som er i brug mange andre steder på OUH. Der er oprettet Manatee-flows til dokumentationsopgaver for læger og plejepersonale på alle afdelingens afsnit.

Når patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse indlægges på sengeafsnittet på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, skal de som en del af behandlingen have vejet og beskrevet deres udskillelser.

Siden januar 2020 har sengeafsnittet testet Measurelet Scale, der består af en vægt integreret med en tablet, så patienterne nu selv kan tage del i behandlingen. Det er både mere effektivt og mere behageligt end den hidtidige løsning, hvor patienten bar bækken med indhold fra toilettet til vejning i et andet lokale, og sygeplejersken efterfølgende skulle veje og beskrive bækkenets indhold.

Læs mere om Measurelet her.

Du bestiller din mad, får en lille kaldebrik, og når den bipper eller lyser, kan du hente maden. Vi kender konceptet fra cafeteriaer og forlystelsesparker, og nu er noget lignende implementeret på Afd. S.

Patienterne ved endoskopien får udleveret en brik ved ankomst, og fra sin smartphone kan sygeplejersken skrive besked til patienten, når stuen er klar. På den måde kan patienterne bevæge sig rundt i stedet for at stuve sig sammen i venteværelset, og sygeplejerskerne sparer tid, fordi de ikke behøver hente patienterne.

Læs mere om kaldebrikkerne her.

Projektet testede virtual reality som et virkelighedsnært miljø til at øve sondeanlæggelse. I dag oplever personalet, at de mangler tid, ressourcer og overskud til at give og modtage oplæring i en række sygeplejefaglige procedurer. Det skaber utryghed, det udfordrer patientsikkerheden og kan resultere i, at personalet ikke har den forventede faglighed.

Når man kan øve sig i et virtuelt 3D-miljø kan man genopfriske og afprøve sondeanlæggelse igen og igen og uden konsekvenser, hvis man begår fejl. Det giver tryghed for både sundhedspersonale og patienter. Projektet blev finansieret af EU som en del af OPI (Offentlig-Privat Innovation).

Efter projektets afslutning fastholdt virksomheden og afdelingen dialogen, og virksomheden fortsatte udviklingen af løsningen, som Afd. S købte i foråret 2022 og i dag bruger til træning af sondeanlæggelse og andre procedurer.

Læs mere om projektet VR Trainer her.

Hurtig, nem og sikker overførsel af data fra hjemmemålinger via appen Mit Sygehus til den nationale KIH-database vil øge muligheden for at blive behandlet i sit eget hjem og kvaliteten af den behandling, man modtager i hjemmet. Målingerne kan fx være temperatur eller puls målt med wearables, der er trådløst monitoreringsudstyr.

Sikker Sundhedsdata fra Patient til Personale (SSPP) skulle muliggøre, at data blev sendt sikkert fra patienternes hjemmemålingsudstyr til hospitalspersonalet samt gøre det let for personalet at tilgå data i forbindelse med konsultationer via video.

Projektet blev finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet. Det var et samarbejde mellem HPN-klinikken på Afd. S og Medicinsk afdeling M/FAM på Svendborg Sygehus. På Afd. S oplevede de mange tekniske problemer, men på M/FAM i Svendborg var projektet vellykket, og både patienter, personale og hospitalets ledelse ønskede at fortsætte med at benytte løsningen efterfølgende.

Læs mere om Sikker Sundhedsdata fra Patient til Personale her.

Patienter i behandling for kronisk inflammatorisk tarmlidelse skal regelmæssigt aflevere afføringsprøver enten på sygehuset eller med posten, og målinger foretages derefter i laboratoriet på sygehuset.

Med CalproSmart hjemmetestkit kan patienten selv udføre prøven derhjemme og aflæse prøvens værdier på sin mobiltelefon. Projektet vil udvikle en sikker dataintegration, så målingerne via app’en Mit Sygehus kan overføres til den elektroniske patientjournal og derved spare patienterne for ubehaget og spildtiden ved at skulle aflevere afføringsprøve.

Projektet har fået 75.000 kr. fra OUH’s Innovationspulje og 100.000 kr. fra Beckettfonden.

Evaluering af projektet viste gode resultater, og patienterne var positive over at få mere fleksibilitet i deres liv med sygdommen. Der var dog behov for forbedringer af vejledningen, ligesom patienterne skal informeres bedre om, hvordan de skal forholde sig til prøvens resultater.

Når der i dag går en alarm i det tekniske udstyr, ved sundhedspersonalet ikke, om det fx skyldes et drastisk faldende blodtryk eller blot, at udstyret er ved at løbe tør for strøm. Det stiller ofte sundhedspersonalet i svære dilemmaer, når de skal forlade en anden patient til fordel for en kritisk situation eller blot en teknisk fejl.

Projektet på sengeafsnittet på Afd. S ville udvikle et digitalt værktøj, som ved hjælp af lyd kan differentiere mellem kliniske og tekniske alarmer, så sundhedspersonalet kan høre på lyden, om de skal reagere straks eller kan færdiggøre det, de er i gang med. Alarmsystemet skulle gøre det muligt at skrue ned for lyd og lys på udstyr på stuerne og derved give mere ro til patienter og pårørende.

Systemet fungerede dog ikke i praksis på afdelingen.

Læs mere om projektet Grib Alarmen her.

Hvis man som patient har brug for hjælp, kan man trække i snoren ved sengen og vente på personalet. Personalet kender ikke årsagen til kaldet og må evt. afbryde igangværende opgaver for at undersøge årsagen. Det er en særlig udfordring på isolationsstuer, fx til covid-19, hvor personalet skal iføre sig værnemidler, før de kan gå ind på stuen og fx blive bedt om et glas æblejuice. Derefter skal de tage alle værnemidlerne af, hente juicen, iføre sig værnemidler igen og levere juicen.

Med Digitalt Plejekald kan patienten lave specifikke kald via en tablet ved sengen og med det samme få besked om, at kaldet er blevet hørt. Det er især en fordel ved isolationsstuer, men vil også være en fordel på almindelige sengeafsnit, da det giver patienten større tryghed og personalet færre afbrydelser.

Digitalt plejekald har fået 246.000 kr. fra OUH’s Innovationspulje. Det er sat i gang på sengeafsnittet samt på Medicinsk Kardiologisk afdeling i Svendborg.

Læs mere om projektet Digitalt Plejekald her.

Projektet tager sidemandsoplæring til next level med virtual reality (VR). At færdes på en isolationsstue kræver, at man forstår smittespredning, men det kan være svært, når man ikke kan se bakterier og vira. Og i en travl hverdag er det desværre ikke altid, at procedurer udføres korrekt, hvilket gør det svært at lære korrekt adfærd fra kolleger. Med VR kan sundhedspersonalet se, hvordan de bærer smitten rundt på stuen, samt hvad de skal gøre for ikke at tage smitten med ud fra stuen.

Den virtuelle oplæring skal gøre sundhedspersonalet trygge ved at passe smittespredende patienter og sikre, at procedurerne overholdes.

Læs mere om den virtuelle isolationsstue her.

App’en MyMedCards er installeret på personalets smartphones og bruges bl.a. til kittelkort, intromateriale til nye kolleger og link til Infonet.

Læs mere om det tidligere projekt App til Kittelkort her.