Skip til primært indhold

CIMT forskningsleder udpeget til Behandlingsråd

Kristian Kidholm, professor og forskningsleder i CIMT er i dag tiltrådt som sundhedsøkonomisk medlem af det danske Behandlingsråd.

Kristian Kidholm er den ene af to sundhedsøkonomiske rådgivere i rådet og vil bidrage med sin sundhedsvidenskabelige baggrund og årelange erfaring fra hospitalsverdenen med evaluering af medicinsk teknologi.

”Jeg er meget glad for at få lov til at deltage i det nye behandlingsråd og tage del i beslutningsprocessen om de fremtidige behandlingstilbud til danske patienter. Mit fokus i rådet vil især være på at sikre, at nye teknologier bliver indført i praksis i det danske sundhedsvæsen, og at der i planerne for deres udbredelse også bliver afsat de nødvendige ressourcer til at få teknologierne ordentligt implementeret,” siger Kristian Kidholm.

Det andet sundhedsøkonomiske medlem af Behandlingsrådet er Jan Sørensen, professor i sundhedsøkonomi og Director of Healthcare Outcome Research Center, Royal College of Surgeons i Irland.

Læs mere om Behandlingsrådet på Behandlingsrådets hjemmeside.

APPFWU01V