Tyrkisk besøg i CIMT

CIMT har haft besøg af ph.d.-studerende Vesile Kocak fra Necmettin Erbakan University i Konya, Tyrkiet.

Vesile besøgte os for at høre om vores erfaringer med apps og app-udvikling. Hun vil udvikle en app til nybagte mødre for at sikre en følelse af tryghed samt mindske angst og depression. Seniorforsker i CIMT Dorthe Boe Danbjørg var vært for besøget og kunne dele erfaringer fra sin egen ph.d., hvor app’en Mit Forløb i Region Syddanmark blev udviklet netop til nybagte mødre.

Vesile nåede vidt omkring på sit besøg. Hun mødtes således både med post doc Kristina Garne Holm og ph.d.-studerende Charlotte Nielsen og Bettina Trettin fra CIMT for at høre deres erfaringer med app-udvikling og brugerinddragelse i udviklingsprocessen.

Hun mødtes desuden med innovationskonsulent Marie Louise Krogh og hørte om udbredelsen af Mit Forløb i Region Syddanmark og besøgte udviklingssygeplejerske Marie Monberg Feenstra på barselsgangen for at høre om brugen af Mit Forløb i Region Syddanmark til de nybagte mødre i dag.

”Det er altid givende med besøg og input fra andre lande og sundhedssystemer, og vi vil selvfølgelig også gerne fortælle og hjælpe andre med vores erfaringer og gode løsninger som fx app’en Mit Forløb i Region Syddanmark,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.

Vesile Kocak og Dorthe Boe Danbjørg

Vesile Kocak og Dorthe Boe Danbjørg