Thomas Schmidt

Thomas Schmidt

Lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet (SDU)

Se Thomas Schmidts publikationer.

Besøg Thomas’ profil på LinkedIn.

Thomas har i mange år været tilknyttet CIMT og skrev sin ph.d. om Identifikation af højrisikopatienter – Analyse af patientdata til udvikling af ny model til identifikation af risikopatienter med udgangspunkt i OUH’s Fælles Akutmodtagelse i regi af projektet [email protected].

Med afsæt i software engineering og klinisk beslutningsstøtte koncentrerer Thomas’ forskning sig stadig om computerbaseret klinisk beslutningsstøtte, blandt andet ved at udvikle et system til at identificere risikopatienter i  akutmodtagelsen (FAM), så forværringer af patienternes tilstand opdages i tide. Han har udviklet Patient Deterioration Warning System, som ved hjælp af data hjælper akutmodtagelsen med at holde øje med om patienternes tilstand forværres.

Thomas underviser desuden de kandidatstuderende på medicinstudiet i patientinddragelse og sundhedsteknologi  med fokus på digital kunnen og på at gøre de studerende bedre i stand til at tale om behov og ønsker ift. kravspecifikationer eller til at bygge et it-system. Ambitionen er at gøre det lettere at samarbejde for de studerende på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og det Tekniske Fakultet – også når de er færdiguddannede og i job.

Thomas er også engageret i Nordic eHealth Research Network, hvor han bidrager med afdækning og analyse af nationale cybersikkerhedsstrategier i de nordiske lande.

Thomas er også medlem af CIMT’s forskningsudvalg.