Hvad er telemedicin?

World Health Organization (WHO) definerer telemedicin som leveringen af sundhedsydelser over afstand af sundhedspersonale, der bruger informations- og kommunikationsteknologi til at udveksle information til diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom og skader, såvel som til forskning, evaluering og til efteruddannelse. Alt sammen for at fremme sundheden for enkeltpersoner og samfund.

Telemedicin er altså en samlet betegnelse for sundhedsydelser over afstand, fx videokonsultationer eller apps, der bruges til at behandle, diagnosticere eller kommunikere med patienter over afstand – fx mens patienten er hjemme. Telemedicin bruges ofte til opfølgende konsultationer, kontrol med kroniske lidelser og medicin samt til konsultationer med en specialist.

At bruge telemedicin i stedet for fysisk møde på hospitalet har flere fordele for patienterne:

• Patienterne kan spare tid på transport, parkering og ventetid på hospitalet.
• Patienten undgår at udsætte sig selv for fysiske strabadser forbundet med transport samt smitterisiko på hospitalet eller i offentlig transport.
• Patienterne kan ofte undgå at skulle tage fri fra arbejde, fordi de kun skal bruge den tid selve konsultationen/behandlingen tager.
• Pårørende kan deltage i konsultationerne, selvom de bor langt fra patienten og/eller hospitalet.

Telemedicinske projekter har vist, at både ældre og yngre patienter er interesserede i at benytte teknologien, og derfor er telemedicin faktisk ret udbredt. Du kan se en oversigt over resultater og erfaringer fra telemedicinske projekter i hele verden i CIMT’s database over evidensbaseret telemedicin.