Støtte til patienten efter udskrivelse fra rygoperation
Efter en planlagt operation for henholdsvis diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen eller fremadglidning af én eller flere ryghvirvler (olistese), er man ofte kun indlagt i kort tid. Det betyder, at bedringen efter operationen ofte foregår i patientens eget hjem. Når patienten oplever symptomer som smerte, kvalme og svækkelse, kan det udfordre bedringsprocessen. Symptomerne kan påvirke tiden efter udskrivelse og dermed negativt påvirke operationens resultat og patientens tilfredshed.
Brugerinvolvering i forskning afslører ofte, at patienterne ikke får opfyldt deres forventninger, behov og ønsker.
MÅL
Målet med projektet er at forbedre forløbet efter udskrivelse fra en planlagt operation for en af ovennævnte ryglidelser. Projektet vil identificere behov og ønsker og derefter designe og udvikle en skræddersyet løsning, der skal støtte patienterne fra udskrivelsestidspunktet til deres første ambulante kontrol. Målet er at styrke dem og forbedre deres livskvalitet.
PROJEKTPERIODE
Start: 1. august 2021
Slut: 31. juli 2024
MERE INFO
Projektet er et ph.d.-projekt af Marianne Lorenzen.
EKSTERN FINANSIERING
Rygcenter Syddanmark – en del af Sygehus Lillebælt