Opslag: Vil du være forsker i CIMT?
I Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) er en række eksterne forskerstillinger på deltid ledige til besættelse pr. 1. januar 2018.
Odense Universitetshospital (OUH) har gennem flere år arbejdet med udviklingen af medicinske teknologier og er international eliteaktør på innovationsområdet. Den unikke kombination af klinik, teknologi og forskning har sammen med et stærkt netværk og dedikerede medarbejdere skabt en styrkeposition både i regionen, nationalt og internationalt.
Centralt i denne indsats ligger Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, CIMT, der er et forsknings- og innovationscenter for OUH og Syddansk Universitet (SDU).
I CIMT er en række eksterne forskerstillinger på deltid ledige til besættelse pr. 1. januar 2018. Forskerstillingerne kan kun søges af ansatte på OUH.
Som CIMT-forsker har man følgende forpligtelser:
- Vejledning af medarbejdere og studerende (primært ph.d.-er) i CIMT
- Bidrag til forsknings- og evt. andre projektansøgninger i CIMT
- Bidrag til udførelse af forskning- og innovationsprojekter i CIMT
- Oplæg til CIMT-relaterede arrangementer (konferencer, temadage mm)
- Branding, formelt i medier, samt generel ambassadørfunktion for CIMT
- Deltagelse i CIMT-arrangementer, herunder
- Årlig CIMT-konference
- CIMT-Akademiet (ca. 1 gang om måneden)
- Forskermøder i CIMT (ca. 1 gang om måneden)
- Alle CIMT-forskeres relevante publikationer skal henvise til CIMT.
CIMT tilbyder dig til gengæld at blive del af et spændende tværfagligt miljø, hvor vi arbejder med innovationsprojekter lige fra udviklings- og opstartsfasen til den afsluttende evaluering.
Stillingerne honoreres med kr. 75.000 årligt.
Send din ansøgning til innovationskonsulent Lise Kvistgaard på [email protected] senest den 1. december 2017.
Spørgsmål kan stilles til innovationschef Tessa Lind Gjødesen på tlf.: 29 16 03 24 eller mail [email protected].