Gratis adgang til WHINN torsdag 11/10 om eftermiddagen!

Den 10.-11 oktober er OUH og CIMT som bekendt med til at afholde konferencen Week of Health and Innovation, der sætter fokus på den nyeste udvikling inden for sundhedsteknologi og -innovation. Ud over faglige oplæg fra Danmark og udland, er der en stor messe, hvor du kan se det seneste inden for sundhedsteknologi fra over 60 udstillere. Torsdag den 11. fra kl. 15-17.30 kan du gratis besøge udstillingsområdet på konferencen i Odense Congress Center.

Kig forbi og se fx løsninger til borgere med demens, musik som helende terapi, faldsensorer til ældre, digital adgang til diætist-rådgivning i kommuner samt den nye patientjournal, som skal implementeres i Region Syddanmark. Fra kl. 16.40-17.30 er der desuden oplæg på scenen, hvor man bl.a. kan høre den amerikanske ekspert i Cyber-sikkerhed Ralph Echemendia tale om hacking, etik og datasikkerhed på sundhedsområdet.

Obs! Selvom det er gratis kræver det tilmelding via www.whinn.dk. Vælg kategorien “Exhibition Thursday”, som er gratis.