Forskningstrategi 2021-2023

Forskningsstrategi 2021-2023

Print Friendly, PDF & Email
  • Forskningsstrategi
  • Indledning
  • Grundlaget for forskningen i CIMT
  • Mål og prioriterede emner
  •         a.  CIMT på tværs
  •         b.  Innovative forskningsmetoder
  •         c.  Forskning for og med patienter
                 og pårørende
  •         d.  Innovativ synlighed
  • Rammer og indsatser
  •         a.  Organisering
  •         b.  Ressourcer
  •         c.  Samarbejde
  •         d.  Publikationer

Forskningsstrategi 2021-2023

CIMT - Center for Innovativ Medicinsk Teknologi

Forskellige

Indledning

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) blev oprettet i januar 2014 i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). Formålet med forskningsenheden i CIMT er at forskningsunderstøtte udvikling, evaluering og implementering af innovative medicinske teknologier på OUH.

Fundamentet for arbejdet med innovation på OUH er beskrevet i OUH's Innovationsstrategi 2019-2022. Strategien har fokus på fire områder:

  1. Fra tanke til drift indebærer, at innovationsprojekter følges hele vejen fra idé, sammensætning af partnere, ansøgninger om finansiel støtte, projektledelse, evaluering, implementering og udbredelse.
  2. Mere tid til kerneopgaverne har fokus på, hvordan godt implementerede og målrettede teknologiske løsninger kan effektivisere arbejdsgange- og opgaver.
  3. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen arbejder for digital vidensdeling og kort afstand mellem hospital, egen læge og kommune således, at mest mulig behandling kan ske i borgernes eget hjem.
  4. Fra borger – til patient – til borger vil forene sygdom med hverdagslivet ved at patienten får øget indsigt i egen sundhed og deltager aktivt i behandlingsforløbet med fokus på patientens ønsker og kunnen.

Det fremgår også af strategien, at forskningen i CIMT skal tage udgangspunkt i klinisk praksis, anvende brugerinddragende metoder og tværfaglig forskning samt skabe nye muligheder for patienter og pårørende.

Denne forskningsstrategi for CIMT for årene 2021-2023 er udarbejdet af CIMT's Forskningsudvalg i efteråret 2020. Strategien afløser den hidtidige forskningsstrategi for 2016-2019. Strategien skal udgøre et pejlemærke for forskningen i CIMT i de kommende år, men også være et praktisk arbejdsredskab, der skal sikre, at vores forskningsaktiviteter har det rigtige fokus og understøtter de strategiske mål for hele OUH.

Målgruppen for strategien er forskere med tilknytning til CIMT, forskere på OUH som helhed samt øvrige ansatte og interesserede på OUH, SDU og blandt vore nuværende og kommende samarbejdspartnere og bevillingsgivere.

På vegne af forskningsenheden i CIMT – Center for Innovativ Medicinsk Teknologi:

Professor Kristian Kidholm (forskningsleder)

Professor Jane Clemensen

Lektor Knud Bonnet Yderstræde

Lektor Marianne Harbo Frederiksen

Lektor Malene Grubbe Hildebrandt

Lektor Astrid Janssens

Lektor Mette Juel Rothmann

Lektor Thomas Schmidt

Ph.d.-studerende Bettina Trettin

Innovationschef Tessa Lind Gjødesen

Grundlaget for forskningen i CIMT

CIMT har eksisteret som forskningsenhed siden 2014. Vi har således flere års erfaring med forskning i nye, innovative og ofte digitale teknologier på OUH. Disse erfaringer danner grundlaget for nærværende strategi for forskning i årene 2021-2023. De vigtigste erfaringer er kort sammenfattet herunder.

Erfaring nr. 1: Forskning på tværs af OUH's kliniske afdelinger

De fleste forskningsenheder på OUH udfører forskning inden for et speciale og med de patienter, som afdelingen behandler. Typisk er forskerne også ansat i den pågældende afdeling.

Den forskning, som CIMT deltager i, foregår derimod i et stort antal afdelinger på tværs af hele OUH. Typisk samarbejder vi med en ph.d.-studerende eller en seniorforsker i en klinisk afdeling, som ønsker at udvikle eller forske i effekterne af en ny digital teknologi. Forskerne i CIMT bistår således med viden om forskningsmetoder, effektmål mv. som er særligt værdifulde i forhold til udvikling eller evaluering af innovative teknologier. På den måde bringer vi ny viden ind i de andre forskningsenheder på OUH og medvirker til, at forskningen afspejler den nyeste viden inden for fx brugerinvolvering i design af nye teknologier eller måling af patientoplevede, sundhedsøkonomiske og organisatoriske effekter.

Forskerne i CIMT medvirker således til at udbrede og understøtte innovation til hele OUH og derved bidrage til den digitale transformation frem mod Nyt OUH.

Erfaring nr. 2: Særligt fokus på forskning i brugernes opfattelse af teknologi

CIMT er blandt de forskningsenheder på OUH, som har størst erfaring med involvering af patienter i udformningen af nye behandlinger og teknologier. Forskerne tilknyttet CIMT har gennemført et stort antal studier med udgangspunkt i bl.a. Participatory Design, hvor patienter, pårørende og relevante klinikere har deltaget i observationsstudier, fokusgrupper og interviews med det mål at indsamle viden om deres ønsker til forbedring af behandlingen og oplevelse af nye innovative teknologier.

Forskning i personalets syn på ny teknologi indgår ligeledes i mange projekter tilknyttet CIMT. Personalets opfattelse og anvendelse af en teknologi er ofte altafgørende for, om de ønskede gevinster med en teknologi opnås i praksis, og derfor er personalets perspektiv afgørende.

Forskningen i personalets opfattelse og brug af innovative teknologier omfatter ofte interviews eller spørgeskemaundersøgelser om facilitatorer og barrierer for implementering, men også fokusgruppeundersøgelser om personalets ønsker og behov i relation til ny teknologi.

Erfaring nr. 3: Forskning i mange typer teknologier

Forskningen i CIMT har fokus på mange forskellige typer teknologier. Det er gennemgående, at teknologierne ofte er en del af digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og at teknologierne kan medvirke til, at behandlingsforløbet forbedres og gøres mindre belastende for patienten og fx ved at flytte til patientens eget hjem. Vi har fokus på nye teknologier og anvendelse af kendte teknologier i nye, sundhedsrelevante sammenhænge.

Eksempler på innovative teknologier:
  • Apps til patienter
  • Hjemmemonitorering
  • Point-of-care teknologi
  • Videosamtaler
  • Patientrapporterede outcomes
  • EPJ-systemer
  • Diagnostisk teknologi: PET, CT, MRI
  • Integrated care
  • Virtual Reality
  • Kamerapille
  • Wearables
  • Robotter og droner
  • Kunstig intelligens (AI)

Forskning i AI og robotter vil fremover primært ligge i OUH's og SDUs' nye centre CAI-X og CCR, som har fokus på udvikling af disse teknologier.

Læs mere på cai-x.com - hjemmesiden til CCR er endnu ikke i luften.

Erfaring nr. 4: Forskning i alle faser af innovationsprocessen

Processen, fra identifikation af et problem i en klinisk afdeling til en ny teknologi tages i brug, omfatter en række faser, som vist i figuren herunder.

Innovationsmodel

Det starter typisk med, at problemet i klinikken kortlægges. I den forbindelse skal behov, ønsker, forbehold osv. blandt kommende brugere undersøges og mulige organisatoriske forandringer undersøges. Herefter skal teknologien evalueres for at sikre, at de ønskede mål med teknologien bliver nået og for at skabe et godt beslutningsgrundlag. Hvis teknologiens effekter er som forventet skal teknologien udbredes og implementeres i relevante kliniske afdelinger. Her skal det undersøges, hvordan brugerne i praksis tager imod den nye teknologi, hvad den forandrer, og om tilpasninger er nødvendige.

I sidste ende skal teknologien forbedre og være brugbar i en driftssituation, dvs. både sundhedsprofessionelle og patienter skal finde løsningen egnet i relevante behandlingssituationer. I CIMT anvender vi forskning til at understøtte alle faser af denne innovationsproces med bl.a. Participatory Design, MAST-modellen og implementeringsforskning.

Mål og prioriterede emner

Missionen for forskningsenheden i CIMT er, at forskningsunderstøtte OUH's innovationsstrategi. Forskningen i CIMT skal således:

  • tage udgangspunkt i klinisk praksis på OUH, dvs. udfordringer i klinisk praksis eller muligheder for anvendelse af innovative teknologier som oplevet af patienterne, personalet eller ledelsen.
  • anvende brugerinddragende metoder og involvere patienterne og deres pårørende i forskningen, så de blandt andet kan være med til at kvalificere, hvad der skal forskes i, og hvordan nye teknologier skal udformes.
  • udnytte muligheder for tværvidenskabelig forskning på tværs af fakulteter og institutter på SDU, herunder inddrage forskere fra samtlige SDU's fakulteter.
  • sikre, at innovative teknologier udvikles, evalueres og implementeres på basis af forskning, inden de tages i anvendelse i stor skala på OUH og udbredes til andre sygehuse og andre lande.
  • forskningsunderstøtte brugen af nye sundhedsteknologier på Nyt OUH.
  • afklare, hvor innovative indsatser i særlig høj grad giver høj kvalitet (klinisk, organisatorisk og brugeroplevet) og økonomiske gevinster.

I forhold til OUH's Forskningsstrategi 2021-2025 ”Fremtidens patientbehandling” understøtter forskningen i CIMT således især målet om forskning for og med patienter og pårørende, målet om evidensbaseret medicin samt målet om excellent forskningssamarbejde.

I de følgende afsnit beskrives en række prioriterede emner, som vil have særligt fokus i forskningen i CIMT i 2021-2023.

CIMT på tværs

Forskningen i CIMT skal gå tværs af sektorer. Vores forskning skal understøtte de initiativer i sundhedsvæsenet, der søger at strømline patientforløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet for at reducere kompleksiteten for både patienter og sundhedsfaglige personer. Patienters behandlingsforløb starter ofte med et besøg hos egen læge, efterfulgt af diagnosticering, behandling og måske indlæggelse på sygehuset. Herefter vil patienten komme til kontrol på sygehuset og hos egen læge, og kommunen vil følge op med rehabilitering og hjælp i hjemmet.

Nye innovative teknologier kan medvirke til at styrke patientens rolle i behandlingsforløbet, skabe sammenhæng mellem sektorer og måske reducere antallet af kontakter til sundhedsvæsenet, fx ved indsamling af PRO-data eller hjemmemonitorering via en patient-app. Forskning i teknologier, der går på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og skaber mere sammenhængende behandlingsforløb, vil være i fokus i CIMT.

Sammenhængende forløb

Forskningen i CIMT skal også gå på tværs af fakulteter og forskningsområder. Klinisk forskning har primært fokus på kliniske effekter som dødelighed og sygelighed. Men netop i forhold til nye digitale teknologier som telemedicin mv. har det vist sig, at den væsentligste effekt ofte er patientoplevede effekter som fx øget egenomsorgsevne eller økonomiske og organisatoriske effekter.

Samtidig er der ved udvikling af nye teknologier brug for teknisk forskning til at sikre, at teknologierne fungerer i praksis, er integreret med sundhedsvæsenets IT-systemer og overholder internationale standarder.  I forbindelse med udbredelse af nye teknologier er der ligeledes brug for implementeringsforskning, bl.a. til at undersøge barrierer for implementering og forhold, som kan facilitere og lette implementeringen. Tværgående og interdisciplinære projektforløb hører til CIMT's kernekompetencer.

Forskningsperspektiver

Aktiviteter:

  • Større forskningsansøgninger med primær forankring i CIMT, der udnytter CIMT's styrke inden for tværsektoriel og tværfaglig forskning.
  • Øget samarbejde med private virksomheder om forskning i udvikling af nye innovative teknologier, hvor CIMT kan understøtte alle faser i innovationsprocessen.
  • Måling af effekter af nye sundhedsteknologier på tværs af sektorer i kommende ph.d.-projekter.
  • Større fokus på FN’s verdensmål i vores forskning, herunder især mål om reduceret CO2-udledning og reduceret ulighed i sundhed.
  • Flere projekter med udnyttelse af data fra andre sektorer, fx data fra patient devices eller data om patienternes brug af kommunale sundhedsydelser.
  • Udvikling af et årligt ph.d.-kursus med særligt fokus på forskningsmetoder til tværfaglig udvikling og vurdering af nye digitale sundhedsteknologier.

Innovative forskningsmetoder

CIMT har allerede udviklet en betydelig værktøjskasse af metoder, som er brugbare ved forskning i innovative sundhedsteknologier. 

Eksempelvis er evalueringsmodellerne MAST (Model for ASsessment of Telemedicine) og EARTH (EArly Realistic assessment of innovative medical Technologies in Hospitals), som kan anvendes til hhv. at strukturere indsamling af forskningsdata vedrørende effekter af telemedicinske teknologier og til at udarbejde en tidlig vurdering af ideer til nye sundhedsteknologier før empirisk afprøvning er gennemført i stor skala. Et andet eksempel er Participatory design (PD), som anvendes ved design og udvikling af teknologiske løsninger med udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles, patienternes og de pårørendes behov. Vores forskning viser, at PD sikrer, at nye teknologier tager udgangspunkt i patienternes behov og de organisatoriske forhold, og at det reducerer risiko for problemer ved implementering af teknologierne i stor skala.

CIMT vil i de kommende år fortsat fokusere på at videreudvikle forskningsmetoder, der kan anvendes i alle faser af innovationsprocessen. Særligt vil vi have fokus på implementeringsforskning og metoder, som kan anvendes til at undersøge og styrke implementeringen af innovative sundhedsteknologier i de kliniske afdelinger.

Men der er også behov for at udvikle helt nye innovative forskningsmetoder, som kan løse de store udfordringer, som den internationale forskning i innovative sundhedsteknologier står over for i dag. Eksempler herpå er udvikling af retningslinjer for valget mellem randomiserede studier og andre forskningsdesign ved måling af effekten af digitale teknologier, forskningsmetoder, der kan reducere varigheden af effektstudier samt nye metoder til forskning i sustainability og opskalering af digitale teknologier.

Selvom CIMT har som mål at forskningsunderstøtte anvendelsen af innovative teknologier, og dermed typisk gennemfører forskning i konkrete nye teknologier, er vores forskere også med til at udvikle og få de første erfaringer med nye forskningsmetoder. Der er typisk tale om videreudvikling af metoder og udvikling af forbedringer, som løser problemer eller mangler ved eksisterende forskningsmetoder.

Aktiviteter:

  • Udarbejde en handleplan og prioriteret liste med forskningsmæssige udfordringer, som CIMT skal have fokus på i de kommende år.
  • Bistå forskere i alle forskningsenheder på OUH med at anvende relevante forskningsdesigns, metoder og effektmål i studier af innovative teknologier.
  • Bidrage til den internationale forskning i valg af forskningsmetoder ved studier af nye digitale teknologier.

Forskning for og med patienter og pårørende

Patienters og pårørendes accept og brug af innovative digitale teknologier er helt afgørende for effekten af teknologierne. Når studier af digitale teknologier viser manglende eller måske ligefrem negative resultater, er forklaringen ofte, at man ved design af interventionerne ikke har haft fokus på patienternes og de pårørendes ønsker til teknologien. Flere studier fra CIMT har således vist, at man ved at inddrage patienterne og deres pårørende i udviklingen af en ny teknologi netop opnår accept af og ejerskab for nye sundhedsteknologier. Derfor anvender vi i mange forskningsprojekter Participatory Design som ramme for udvikling af nye teknologier med udgangspunkt i patienternes og de pårørendes behov og ønsker og med fokus på, at medarbejderne er inddraget i de organisatoriske forandringer som ofte kræves.

Involvering af patienter i forskning skal fremover have mere fokus på, at forskningen skal være for patienter og pårørende. OUH's forskningsstrategi peger således på, at patienter og pårørende skal have en stemme i alle faser i forskningsprocessen og involveres i at tilrettelægge og udføre forskningsprojekter. Målet er at sikre, at forskningens fokus rettes mod de problemer, som patienten oplever i dagligdagen.

Det kan i praksis gøres ved anvendelse af co-production eller samskabelse. Det er en demokratisering af forskningsprocessen ved at skabe et partnerskab mellem forskere, borgere og brugere i alle aspekter af forskningen for at skabe mere relevant forskning af bedre kvalitet, som derved får større betydning for fremtidens sundhedsvæsen. Det centrale ved samskabelse er, at der sker en deling af magt og indflydelse, dvs. at forskningen ejes og gennemføres i et fællesskab mellem forskere og borgere.

Samtidig med et øget fokus på, at forskningen skal være for patienter og pårørende, vil CIMT fortsætte inddragelsen af det sundhedsfaglige personales perspektiv i forbindelse med især udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier, idet personalet også har stor betydning for udbredelsen af nye innovative teknologier i sundhedsvæsenet.  Vi vil således fortsat arbejde for en styrkelse af implementeringsforskningen i mange projekter.

Aktiviteter:

  • Invitation til patienter til at blive medlem af CIMT's forskningsudvalg.
  • Større andel af forskningsprojekter, hvor patienter indgår i projektledelsen og har indflydelse på design af projektet.
  • Formidling af viden til alle OUH's forskningsenheder om metoder til involvering af patienter og pårørende i forskning.
  • Øget synliggørelse af kompetencer inden for patientinddragelse i forskning bl.a. i form af en bog, som indsamler erfaringer med brugerinddragelse i forskning. Bogen skal udmønte sig i anbefalinger til, hvordan man kan praktisere patientinddragelse i udvikling og test af teknologi.
  • Udvikling af nye kvantitative og kvalitative forskningsmetoder til måling af effekten af patientinvolvering i forskning.

Innovativ synlighed

Forskningsaktiviteten i CIMT skal være synlig for de kliniske afdelinger på OUH, fordi CIMT's vigtigste opgave er understøtte innovation i de kliniske afdelinger.

Klinikere på OUH skal således kunne henvende sig til CIMT og præsentere idéer til innovative teknologier og få viden om, hvordan forskellige typer tværfaglig forskning kan understøtte udvikling og implementering af teknologien. Den forskning, som er skabt på basis af information og vejledningen fra CIMT, har frem til i dag været et væsentligt bidrag til udviklingen af teknologier som Mit Sygehus-app’en, brugen af videosamtaler og hjemmemonitorering af patienter.

I forbindelse med evalueringen af OUH's indsats over for covid-19 pandemien i sommeren 2020 var en af konklusionerne, at brugen af nye innovative teknologier i forbindelse med virtuelle patientkontakter udgjorde en væsentlig del af de kliniske afdelingers løsninger på pandemiens udfordringer.

Læs evalueringen af OUH's covid-19-indsats fra sommeren 2020.

Også i de kommende år forventes behovet for viden om innovative digitale teknologier at vokse i de kliniske afdelinger. Den demografiske udvikling, kravet om en øget andel af virtuelle patientforløb og forventningen om færre sengepladser på Nyt OUH betyder, at de kliniske afdelinger i fremtiden har behov for mere viden om potentialet i digitale teknologier. Teknologiske løsninger som fx Point of Care-tests, videosamtaler med patienter, hjemme-IV-behandling, kommunikation via patient-apps og PRO-data (Patient Reported Outcome) kommer sandsynligvis til at spille en stor rolle i håndteringen af borgere med kroniske sygdomme og intermitterende ændringer i behandlingsbehov. CIMT vil fremover øge synligheden af de kliniske afdelingers muligheder for hjælp til at identificere nye teknologier og gennemføre forskning i teknologiernes effekt.

I modsætning til mange andre europæiske lande har Danmark ikke et nationalt center for telemedicin. Derfor har CIMT, som det største forskningscenter i telemedicin og digitale sundhedsteknologier i det danske sundhedsvæsen, en national opgave med at formidle viden om forskning i innovative digitale teknologier. I praksis vil CIMT deltage i nationale møder og konferencer og skrive indlæg i aviser og netmedier. Fremover forventes CIMT's database med evidensbaserede telemedicinske løsninger at være en vigtig national kilde til information om effekten af telemedicin.

CIMT vil desuden fortsætte arbejdet med synliggørelse internationalt ved bl.a. publicering i internationale tidsskrifter, deltagelse i konferencer gennem bl.a. TTRN-netværket, HIMSS og European Telemedicine-konferencerne. CIMT har også et antal adjungerede internationale professorer, som bidrager til formidling af viden om forskningen i CIMT.

Aktiviteter:

  • Fremme CIMT's synlighed på OUH, i Region Syddanmark, nationalt og internationalt ved formidling i tidsskrifter, på konferencer, webinarer, via hjemmesiden cimt.dk mv.
  • Opbygning af undervisningsstruktur, der baserer sig på tilbud om kurser til medicinstuderende, tech-studerende, ph.d.-studerende i bred forstand herunder studerende på andre relevante uddannelser (fx Health Tech Innovator).
  • Udbud af internationale kurser med involvering af adjungerede professorer og egne direkte affilierede forskere.
  • Hjælp til ansøgninger til fonde med relevans for innovativ forskning.
  • Stærke samarbejdsrelationer til forskningsenheder på alle fakulteter på SDU, herunder især til de nye centre CAI-X og CCR.

Rammer og indsatser

I de følgende afsnit beskrives de rammer og indsatser, som skal understøtte forskerne i CIMT i at nå de overordnede mål og de beskrevne aktiviteter; organisering af forskningen, ressourcer, samarbejde og publikationer.

Organisering

Forskning i CIMT ledes af forskningslederen, som har det overordnede ansvar for centerets forskning og har nært samarbejde med CIMT's daglige leder.

CIMT's forskningsudvalg beslutter de strategiske mål for forskningsenheden og udarbejder CIMT's forskningsstrategi. Udvalget deltager i udmøntning af forskningsstrategien i praksis og bidrager til, at de opstillede mål i strategien bliver nået. Forskningsudvalgets medlemmer er beskrevet på CIMT's hjemmeside. Udvalget mødes seks gange årligt og drøfter nye projekter, nye ansøgninger og status for forskningen.

Ressourcer

Forskningsenheden i CIMT består af ansatte på OUH med en formel tilknytning til SDU (ph.d.-studerende, postdocs, adjunkter, lektorer og professorer) samt forskere med ansættelse på andre institutter og fakulteter, som formelt er tilknyttet CIMT.

Fordi forskningsenheden i CIMT understøtter alle andre forskningsenheder på OUH i forskning i innovative medicinske teknologier (jf. afsnittet om grundlaget for forskning i CIMT), vil nogle forskere have en formel ansættelse i CIMT, mens andre vil have deres ansættelse i andre forskningsenheder på OUH og SDU, men have en tilknytning til CIMT.

Per 1. februar 2021 består forskningsenheden af følgende:

Seniorforskere
  • Kristian Kidholm, innovationsprofessor ved Klinisk Institut, SDU
  • Christoph Beier, professor ved Klinisk Institut og overlæge ved Neurologisk Afdeling, OUH og SDU
  • Jane Clemensen, professor ved Klinisk Institut, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH
  • Astrid Janssens, lektor ved Enhed for Brugerperspektiver ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU
  • Knud Bonnet Yderstræde, lektor ved Klinisk Institut, overlæge ved Steno Diabetes Center Odense
  • Malene Grubbe Hildebrandt, lektor ved Klinisk Institut, overlæge og speciallæge på Nuklearmedicinsk afdeling NU på OUH
  • Mette Juel Rothmann, lektor ved Klinisk Institut og Endokrinologisk afd. og Reumatologisk afd. OUH
  • Thomas Schmidt, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
  • Marianne Harbo Frederiksen, lektor ved  Institut for Teknologi og Innovation på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU
Ph.d.-studerende
  • Ali Ebrahimi, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
  • Amin Naemi, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
  • Anders Nikolai Ørsted Schultz, Sygehus Sønderjylland, IRS, SDU
  • Bettina Trettin, Hudafdeling I og Allergicentret, OUH
  • Camilla Gry Temmesen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH
  • Christina Østervang, Fælles Akutmodtagelse FAM, OUH
  • Eithne Hayes Bauer, Sygehus Sønderjylland, IRS, SDU
  • Helle Poulsen, Center for Patientkommunikation, SDU
  • Janni Petersen Fallesen, Gastroenterologisk Afdeling S, OUH
  • Lena Skovgård Petersen, Neurologisk Afdeling N, OUH
  • Lene Lehmkuhl, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, OUH
  • Maja Kjær Rasmussen, CIMT, OUH
  • Mette Skovsbøl Sørensen, CIMT, OUH
  • Minne Line Nedergaard Mikkelsen, Patologisk Afdeling, OUH
  • Mohammad Naghavi Behzad, Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
  • Ole Abildgaard Hansen, Neurologisk Afdeling N, OUH
  • Pernille Kjærgaard Christiansen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH
  • Rikke Pia Bendorf Andersen, H.C. Andersens Børne- og Ungehospital, OUH
  • Tanja Juhl Mikkelsen, Endokrinologisk Afdeling M, OUH

Forskningsenheden i CIMT har desuden et stort antal adjungerede professorer samt et betydeligt netværk af forskere med interesse i innovative medicinske teknologier. De tilknyttede forskere kan ses på cimt.dk.

I forhold til forskningsenhedens økonomiske ressourcer kommer størstedelen af enhedens indtægter fra interne og eksterne fonde. CIMT vil i de kommende år arbejde på at styrke overblikket over potentielle fonde, og ansøgningernes kvalitet og kvantitet skal forøges.

Mål:

  • Øget antal af prægraduat- og specialestuderende per år fra 2 i 2021 til 4 i 2023.
  • Øget antal af tilknyttede ph.d.- studerende: fra 21 i 2021 til 25 i 2023.
  • Øget antal af ansatte postdocs, adjunkter, lektorer, professorer fra 9 i 2021 til 12 i 2023.
  • Øget antal af forskningsansøgninger.
  • Etablering af en intern peer-review ordning for forskningsansøgninger fra CIMT.

Samarbejde

Samarbejdet mellem forskningsenheden i CIMT og andre forskere på OUH, på SDU, i Region Syddanmark og i resten af Danmark samt forskere i udlandet er altafgørende for både den enkelte forsker, for den faglige udvikling og for udvikling af nye innovative behandlinger og teknologier til OUH's patienter. Derfor prioriteres nationalt og internationalt forskningssamarbejdet højt i CIMT.

Nationale forskningssamarbejder
Internationale forskningssamarbejder

Flere af ovennævnte indgår i TTRN – Transatlantic Telemedicine Research Network, som er et internationalt netværk for forskere med interesse i telemedicin og digitale sundhedsteknologier. Herfra udbydes ph.d.-kurser og konferencer med deltagelse af forskere fra CIMT.

Private virksomheder og industrier, som udvikler innovative sundhedsteknologier, er også en væsentlig samarbejdspartner for CIMT. I dette samarbejde vil CIMT udgøre en portal, hvor ideer kan bringes ind og vurderes med hensyn til deres værdi for patienterne, sundhedsvæsenet og samfundet. Det er selve kernen i CIMT´s funktion at kunne foretage en kritisk vurdering af ny medicinsk teknologi og byde ind med klinisk afprøvning og implementering.

Mål:

  • Styrket samarbejde med forskere på OUH og med førende forskere nationalt og internationalt.
  • Øget antal af publikationer i samarbejde med internationale forskere.
  • Præsentation af forskningsprojekter på nationale og internationale forskningskonferencer med fokus på telemedicin, medicinsk informatik, eHealth, mHealth, digital health, patientinvolvering i sundhedsforskning, evaluering af sundhedsteknologi mv.

Publikationerpublicerede artikler

Det er afgørende, at alle forskningsresultater publiceres i internationale tidsskrifter med peer review.

Ved valg af tidsskrift stiles mod tidsskrifter med en impact factor, der giver størst mulig disseminering af forskningsresultaterne (dvs. impact factor >3). Tidsskrifterne bør som minimum være indekseret i PubMed/Medline databasen. Ved fordeling af medforfatterskab anvendes Vancouver-reglerne.

Forskere med tilknytning til eller ansættelse i CIMT skal sikre, at publikationer registreres i PURE, således at publikationer tæller med i SDU's opgørelse af forskningsproduktionen.

Siden 2014 er forskningen i CIMT blevet forøget betydeligt fra 20 peer reviewede publikationer i 2014 til 98 artikler i 2019.

Mål:

  • Øget årligt antal af peer reviewede publikationer til 100 i 2021 og 120 i 2023.
  • Øget andel af publikationer med forskere fra forskellige fakulteter.
  • Øget gennemsnitlig impact factor for de tidsskrifter, hvor vi publicerer.