↑ Tilbage til Netværk

Erhvervsakademiet Lillebælt

I mange år har CIMT og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) samarbejdet om innovationsprojekter og initiativer som fx InnoEvent og EU-projektet Applied Health.

Erhvervsakademiet Lillebælt er Region Syddanmarks største erhvervsakademi og udbyder 32 videregående uddannelser, der retter sig mod beskæftigelse i erhvervslivet. EAL tilbyder uddannelser både på fuldtid og på deltid, og alle uddannelser er funderet på et solidt videngrundlag og på et tæt samspil med virksomheder lokalt, nationalt og internationalt. CIMT’s samarbejde med EAL retter sig specielt mod uddannelserne inden for multimedie og IT og omhandler områder som fremtidens digitale kommunikation, software eller hardware og netværksløsninger.

I efteråret 2014 cementerede de to institutioner dette samarbejde yderligere ved at gennemføre den første fællesansættelse mellem de to institutioner. Formålet med fællesansættelsen er at styrke og udvide forskningssamarbejdet mellem CIMT og EAL ved at igangsætte nye fælles samarbejds-, udvikling- og forskningsprojekter og være med til at styrke forskningsprofilen og understøtte strategien hos begge organisationer. Helt konkret betyder det flere uddannelses- og praktikforløb med fokus på sundhedsteknologi hos EAL samt “åbne døre” hos CIMT og OUH til at modtage praktikanter og afprøve nye teknologier i klinikken.

Læs mere om erhvervsakademiet på www.eal.dk

For yderligere information kontakt venligst:

Mette Maria Skjøth
InnovationskonsulentEAL.jpg
(+45) 2057 5043
Mette.Maria.Skjoeth@rsyd.dk

 

 

Permanent link til denne artikel: http://cimt.dk/netvaerk/eal/