Netværk og samarbejde er en del af vores DNA

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) er i sin natur skabt til samarbejde og netværk pga. den tætte tilknytning mellem universitet og hospital.

CIMT koordinerer og faciliterer samarbejde om sundhedsinnovation og med relevante virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner i Odense og i Region Syddanmark.

Derudover har vi tæt kontakt til diverse regionale klynger for innovation, sundhed, velfærdsteknologi, offentlig-private partnerskaber osv. Vi samarbejder også med nationale samarbejdspartnere og -miljøer som Welfare Tech, Healthcare Denmark, Digitaliseringsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet og MedCom.

CIMT har et stærkt internationalt netværk og er en anerkendt samarbejdspartner og projektleder på internationale projekter.

Vi er altid på udkig efter at etablere nye samarbejder med private virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl., så hold dig ikke tilbage!

SAMARBEJDE MED UDDANNELSESINSTITUTIONER

I mange år har CIMT samarbejdet med University College Lillebæt (UCL) og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) om innovationsprojekter og initiativer som fx InnoEvent og EU-projektet Applied Health.