Skip til primært indhold

APPlied Health

Mobile Health – også kaldet mHealth – dvs. brugen af smartphones og tablets i sundhedsvæsenet, er en industri, der er vokset kraftigt de seneste år, i takt med at flere og flere borgere er begyndt at anvende disse teknologier i deres hverdag.

PROJEKTPERIODE

Start: september 2012
Slut: december 2016

Derfor ønskede Odense Universitetshospital i APPlied Health-projektet at udvikle en række mHealth-applikationer inden for udvalgte kliniske fagområder til afprøvning af værdien af mobile løsninger for patienter og personale.

MÅL

Formålet med projektet APPlied Health var først at kortlægge eksisterende nationale og internationale mHealth-applikationer. Dernæst undersøgte projektet mulighederne for at udvikle nye, innovative mobiltjenester i en dialog mellem patienter og hospital.

Ambitionen var at skabe nye værktøjer til klinikere og patienter i form af programmer (applikationer eller bare ‘apps’) til smartphones inden for tre områder: Behandling, kommunikation og diagnostik.

RESULTATER

Projektet udviklede en række app-prototyper i et tæt samarbejde med brugere fra hospitaler, studerende fra fagskoler og virksomheder fra industrien. Prototyperne blev testet hos personale og patienter. Projektet udvikledes desuden en færdig app’en ‘OUH Find Vej’, som er implementeret og i dag hjælper patienter, pårørende og personale med at finde rundt på OUH’s to matrikler.

På Odense Universitetshospital er i dag en høj grad af implementering af apps til gavn for åde patienter og personale. Det skyldes dels APPlied Health’s grundlæggende behovsafdækning hos patienter og personale og de tidlige app-prototyper, som projektet udviklede og testede.

PARTNERE

Erhvervsakademiet Lillebælt, Fachhochschule Kiel og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein var partnere på projektet.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet blev finansieret af EU-programmet Interreg4A.

Rikke Lyngholm Christensen

Rikke Lyngholm Christensen

Daglig leder

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV


2462 9727
APPFWU02V